Den temmeligt trælse sommertid

Den temmeligt trælse sommertid

I nat skal vi til det igen. Tid er noget underligt luftigt noget. Den kan gå langsomt, den kan gå hurtigt, men to gange om året får vi det tåbelige skift, hvor vi først rykker det hele en time frem og et halvt år senere tilbage igen, for at vi efter sigende skal kunne udnytte de lyse timer bedre. Ja, men hallo? Er det ikke en molbo-historie? Det, vi vinder om morgenen, taber vi om aftenen og omvendt.

Ikke nok med det. Hidtil har vi fulgt Tidens bestemmelse via jordens rotation, som stammer helt tilbage fra 1893. Folketinget har den 14. marts 2023 besluttet formelt at følge den koordinerede universaltid, UTC, for vi var kommet 0,07 sekunder foran. Jeg har nok haft det på fornemmelsen.

Sommertid starter

.

I 2025 starter sommertiden søndag 30. marts og slutter søndag 26. oktober.

Om foråret stiller vi uret frem natten mellem den sidste lørdag og søndag fra kl. 2 til 3. Om efteråret stilles uret tilbage igen - fra kl. 3 til 2.

Urene stilles derfor:

  • frem om foråret
  • og tilbage om efteråret.

Hvornår blev sommertid indført og hvorfor?

Første gang sommertid blev indført i Danmark var i 1916 under 1. verdenskrig.

Anden gang var under 2. verdenskrig og i årene, der fulgte umiddelbart efter - 1940 til 1948. Tredje og sidste gang var i sommeren 1980, hvor sommertiden blev indført, som vi mere eller mindre kender den i dag.

Fra 1980 til og med 1995 strakte sommertiden i Danmark sig nemlig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i september.

Fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.

 Min mening: Det er lige håbløst!!

Hvorfor er der sommertid?

Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen og derved spare strøm til lys.

Husketip - havemøbler frem og tilbage

Når det er årstid for at sætte havemøblerne frem, så skal uret også frem. Når det er tid til at sætte havemøblerne tilbage, så skal uret det samme.

Så er der valg …

Så er der valg …

indtryk fra valgkampen

Undervejs i de uendelige debatter i radio, aviser og på TV dukker der uklare elementer op.

Fødevarechecken var valgkampens første og hidtil dårligste omgang valgflæsk. Næste var at opgive Store Bededag, det skal sandelig ikke komme an på det. Tredje var væk med el-afgiften plus chokoladeafgiften, og var der ikke også noget med sukkerafgiften? De to sidste nåede Folketinget ikke at behandle. Men moms på Fitness fik vi da. Uden kompensation.
Var det ikke bedre at give et højere personfradrag i skatten (det er lige nu kr. 54.100); så kan vi selv bestemme, hvad vi vil købe og skal ikke modtage valgflæsklommepenge af SVM?

Hvorfor afsværger Morten Messersmith sig chancen for en blå regering ved sin ufravigelige modstand mod at samarbejde med Lars Løkke og Moderaterne?

Hvorfor går Troels Lund ikke mere til vaflerne og dirigerer Venstre langt mere frem på banen i "hidsige" angreb, når han nu gerne ser en blå regering med sig selv som statsminister? Nå, jamen, jo, i går aftes var han da oppe på dupperne i DRs partilederrunde …

Hvordan kan det være, at når Mette Frederiksen og Lars Løkke klarer sig godt i det udenrigspolitiske, specielt i USA-fejden om Grønland, så viser meningsmålerne straks, at de får langt flere stemmer nu end målingerne før jul viste? Handler det ikke om holdninger og meninger om de mange indenrigspolitiske områder?

Hvorfor har S ikke spurgt nogle skolefolk først, inden de lancerede deres temmeligt uigennemtænkte folkeskoleforslag om max 14 elever i 1. til 3. klasse? Hvordan har S fået lokket Tesfaye med på den skolevogn?

Hvorfor kom Venstre halsende bagefter og ikke først med deres langt bedre forslag om at frigøre folkeskolerne i højere grad og overlade mere til skolerne selv?

Undertegnede har taget tre forskellige kandidattests. Mine tre resultater er tre forskellige: LIge fra de radikale, over Moderaterne til Konservative. Jeg rystede på hovedet og har brevstemt på et helt fjerde parti.

Godt valg hjemme i stuerne i morgen aften! Husk at se begge landsdækkende programmer skiftevis, for de plejer at have forskellige prognoseresultater. 

 

Når kunder oplever humor

Når kunder oplever humor

Mange forretningsdrivende har sikkert af og til måttet rive sig i håret over kunder, der møder op med ublu krav og ønsker. Men kunder kan sandelig også få deres at slås med, når de møder “sjove” ekspedienter og underligt uforståelige meninger.

I almindelighed bliver vi kunder, gæster, patienter, klienter behandlet med den største tålmodighed og venlighed. Heldigvis!

Man skal absolut ikke prøve at indføre den kultur, der herskede i det gamle DDR, hvor man ikke skulle tro, man var noget. Bare fordi man kom ind i en forretning. Vi gik tilfældigt ind i en skoforretning i DDR i 1987. Der stod fire damer bag skranken. De havde kun et par sko at fremvise. Ikke et ord til at fremme salget. De havde hver deres pligter og arbejdsområde. Den sidste skulle være den venlige. Det var hun også. Hun sagde Auf Wiedersehen!

Hvis der var en konkurrence i at finde den sureste ekspedient i en fødevareforretning i Thy, var der én, der ville være overordentlig velkvalificeret. Trip Advisor fortæller faktisk, hvilken forretning det drejer sig om, for her står kundernes udsagn. Mange har rosende ord til overs for maden, men intet andet sted står der så mange brokkende ord om betjeningen som i denne forretning.

Mærkeligt, at de 1) ikke selv læser folks meninger og 2) hvis de gør, hvorfor lader de så den sureste, mest kundeuvenlige dame betjene kunderne? Måske er hun meget bedre til at lave maden end at stå i forretningen?

I et pizzeria i Thy tager de kun mod kontanter.

– Burde I ikke skrive det på jeres hjemmeside? Vi kommer netop her, fordi vi kunne lide jeres menu …

– Nej, det er ikke nødvendigt. Det ved alle, at her betaler man kontant. Nu ved I det jo også!

Sandt nok. Så behøver det naturligvis ikke at stå på hjemmesiden.

Hos en slagter i Nykøbing Mors bad vi om fire frikadeller. Ekspedienten gaflede de fire frikadeller op i en pose – med fingrene.

– Øh, tager du dem bare med fingrene?

– Ja, sagde han tydeligt overrasket over mit spørgsmål. – De er da helt rene! Det er også besværligt med en tang.

Vi skulle så også have remoulade. Nu var jeg spændt:

– Hva så? Tager du også remouladen med fingrene?

Det gjorde han ikke. Der var en ske i skålen.

Noget af det sjoveste, jeg har prøvet, var på Langeland.

På byens fineste hotel sad vi spændte og glædede os til den udsøgte fire-retters menu. Vi skulle også bestille vin til. På restauranter og hoteller i Danmark koster vin altid minimum fire gange så meget som hos købmanden. Ofte er det endda forholdsvis billig vin til omkring 60 kroner for en flaske, der på restaurant sniger sig over de 350 kroner.
Jeg rækker armen i vejret og påkalder mig tjenerens opmærksomhed:
– Vi vi gerne bestille vin til aftenens menu!
– Så gerne, Hr. Nogen ønsker?
– Har I et vinkort?
– Neeeej, det er ikke nødvendigt.

Han smilede imødekommende, mens jeg grundede lidt over svaret:
– Nå, nå. Ja, men hvad har I så af vin?
– To slags.
– Ja, nå, hvilke to er det så?
– Hvid og rød.

Udfordringer eller problemer?

Udfordringer eller problemer?

 BENNY andersen døde 18. august 2018

og Danmark mistede en digter af høj karat, en sprogets ekvilibrist. Men også en digter med holdninger og meninger. For eksempel hadede han eufemismer, altså ord og udtryk, der "mildner" det, der står bag. I dag eksisterer der for eksempel ikke længere problemer, det hedder udfordringer.  I digtet "Døden er ikke, hvad den har været" skildrer han de ord, som man nogle gange anvender, fordi ordet død er så definitiv: Gået bort, sovet stille ind, er taget fra os m.v.

Hvorfor skriver de ikke, at han er druknet? Eller simpelthen død? Døden bliver ikke mindre definitiv af at omskrive ordet død til "gået bort", der kommer fra det USA, vi efterhånden ikke længere behøver at læne os op ad … Men det er en helt anden historie.

Soldater i krig går ikke bort. De dør. Sådan er omtalen altid.

Der er masser af eufemismer i sproget, og de har fået fart efter wokeismens indtog. I ved, den der med, at vi skal passe på med ikke at såre nogen med ord eller påføre andre krænkelser.
Før hed det sygesikringskort, nu hedder det sundhedskort. Hvorfor? Blandt andet for at få os til at tænke på det positive i ordet sundhed i stedet for det negative i ordet sygdom.
Arbejdsmarkedsbidrag i stedet for skat.
Slavegjort i stedet for slave.
En lastbil kørte ind i folkemængden i stedet for en mand i en lastbil kørte …
Borgerservice i stedet for kommunekontor.
Kontrolafgift i stedet for parkeringsbøde.
Forsvaret i stedet for militæret
Hav en god dag i stedet for farvel
Sundhedshuset i stedet for Lægehuset
Arbejdsledig i stedet for arbejdsløs
Mit månedlige i stedet for menstruation
Av for Søren i stedet for av for satan
Hold da kaje i stedet for hold da kæft
Lidenskabelig i stedet for liderlig
Stille træskoene i stedet for død
Samspilsramt i stedet for adfærdsvanskelig
Militær operation i stedet for krig
Rigtig god i stedet for god
Helt vildt vanvittig i stedet for ganske udmærket
Er du sindssyg? i stedet for Er du skør?
Forflytte jøderne i stedet for folkedrab
At sove ind i stedet for at dø

 

Frisk, dansk luft i TV-stuen!

Frisk, dansk luft i TV-stuen!

Jeg trænger …

til frisk luft i TV-stuen. Jeg trænger til at råbe op! Mine sproglige frustrationsgrænser er forlængst overskredet med adskillige danglish miles.

Gider du derfor ikke læse videre, er det helt i orden og good enough for me.

På TV2 har de ikke nyheder. Der hedder det News. Hvorfor, spørger Jarl Cordua. En eller anden administrerende direktør svarer, at det er deres brand nu. Når de nu er begyndt på danglish, skal det naturligvis fortsætte.

Om eftermiddagen fra klokken 16 inviterer TV2 tre udmærkede mennesker i studiet, hvor de så skal udtale sig om en masse, de ikke altid har forstand på.

Af og til interviewes mennesker udefra. Alle disse mennesker behersker danglish noget bedre, end for eksempel jeg gør. De er comitted til en sportsgren, eller de udtaler sig off-record, eller de er outdated. Danske ord glider ubemærket ud til fordel for det langt smartere danglish.

floskler, flovser, klicheer

optræder alle vegne. Ingen af vore store TV-kanaler går fri.
Prøv li å hør her
Rigtig mange; rigtig godt; rigtig fint; rigtig dejligt; rigtig træls; rigtig syg; rigtig, rigtig, rigtig sjovt
Øh, hvad hedder det …
Sæt lige nogle ord på
Fortæl os helt præcist, hvad
                Og så det evige:
Mere om sagen kan I finde på DRTV

Så var der sportsjournalisten, der så gerne ville stille et intelligent spørgsmål:
- Nicolaj Jacobsen, hvad ærgrer du dig mest over?
- At vi har tabt!!!

Adjektiverne eller tillægsordene gradbøjes i tre: grundform, højere, højeste.

I stort set alle udsendelser bruges grundform og højere grad slet ikke. De flinke og charmerende TV-værter kender kun til højeste grad af ethvert tillægsord.

Ikke nok med det. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilket tillægsord, der skal bruges. Næ, kun følgende ord må anvendes, når noget hæver sig over gennemsnittet:

Fantastisk

Mega

Sindsygt

Vanvittigt

- og enhver sammensætning af disse. Bortset fra udtalelser om og fra en vis amerikansk præsident, hvor de passer meget godt, er jeg ikke stor tilhænger af sådanne mega sindssyge måder at beskrive forholdsvis ordinære karakteristika. 

Nu fik jeg luft for noget af alt det, jeg sidder og hælder ud til konen, der er træt af at lytte til min utilfredshed.

– Du kan jo bare gå en tur eller læse en bog eller gå ned i dit værksted og lave en bil til dit barnebarn, siger hun provokerende.

Ja. Jeg kan sgu bare lade være med at se det åndssvage TV. Gør I andre også det?

Man kan for eksempel gå en tur ned til Thisted havn, som engang så sådan ud.

Fotos fra Thisted Lokalarkiv