Hvem spørger om din mening??

Hvem spørger om din mening??

For nogen tid siden befandt vi os i et større selskab. Der findes kloge og vidende mennesker overalt. Når de er sammen med andre mennesker, udøser de deres viden over os og gør os klogere. Ikke sandt? Igen kom jeg til at tænke over, hvorfor vi er så gode til at fortælle, hvad vi selv mener, og hvorfor vi er så dårlige til at stille spørgsmål til andre?

Når det drejer sig om faktuel viden, skal vi naturligvis gå til de faglige autoriteter. Men når det drejer sig om livets spørgsmål, må vi jo anse alle mennesker for at være lige kloge. Ingen ved, hvad der sker, når vi dør; ingen ved, om vi genopstår; ingen ved, om der findes en gud; ingen ved, hvad det der menneskeliv er for noget, men vi har mange bud.

Derfor kunne en del festlige møder være anderledes, hvis dem, der tror, de absolut bliver nødt til at gøre andre klogere, ville stille spørgsmål i stedet for at komme med svar, ingen har efterspurgt.

En stor del af os er ikke bange for at komme med udmeldinger om dette eller hint. Drejer det sig om statstilskuddet til de små lokalbaner på 125 kroner pr. passager, eller Putin og hans gode ven i Nordkorea, om statsministeren og kaffeklubberne, om miljøet, om Kina, om diktatorer, om religionen står over den verdslige lov, om hvor grimt et hus kan være, så vil en del af os automatisk fortælle de andre, hvordan det står til.

 

Hvornår har du været til en fest, hvor din sidemand var mere interesseret i at høre, hvad du synes om politiet, indvandring eller kuglestøderen i stedet for selv at fortælle dig, hvad du bør vide om den sag?

Hvornår har du sidst mødt et menneske, der spurgte mere, end vedkommende selv fortalte?

Hvor tit har du mødt et menneske, der var interesseret i din mening? Ikke bare sådan: Hvordan har du det? for derefter straks at gå videre med egne synspunkter og idiosynkrasier.

Måske sker det alt for sjældent. Måske er du en af dem, der hellere hører sig selv tale end lytte til andre?

Hvis du kan nikke delvist genkendende til det foranstående, bedes du næste gang, der er fest eller samvær i det stille finde ud af, hvor mange, der mest er optaget af at fortælle noget om sig selv, fortælle om egne holdninger, egne oplevelser, mig, mig, mig, og hvor mange, der - ganske overraskende - er interesseret i, hvad du synes om sagen.

Måske har du aldrig mødt nogen, der optog 80% af jeres tid sammen - med selv at snakke? Kunne det skyldes, at det var fordi, det var dig, der snakkede? Hvornår har du gidet lytte til en af de andre, fordi vedkommende havde noget at sige? Hvornår har du truffet den beslutning, at hans udsagn måske var lige så meget værd som dit? Har du tænkt over, hvis du er en af dem, der altid selv snakker og snakker, hvad de andre synes om det møde, I lige har haft?

Er du i tvivl, så spørg dine venner og bekendte og kolleger. Stil følgende spørgsmål: Synes I, at jeg snakker for meget? Synes I, at jeg spørger for lidt? Giv dem nu en chance, inden du tager ordet igen 😉

Du kan da prøve …

Ikke sjovt at være dansklærer i 2024

Ikke sjovt at være dansklærer i 2024

dansk i dag

Dansk undergår til stadighed ændringer, rettelser og forbedringer. Men der er altså også i visse tilfælde tale om forringelser …

Hvis man var dansklærer, ville man komme i problemer. Hvordan i alverden skal man forholde sig til nutidens sløsende omgang med det danske sprog?

Jeg sad forleden på en fortovscafé og fik et stille glas Riesling sammen med min gode ven, over- og dansklærer Poul Mortensen, ukendt fra TV og radio samt dagbladene.

– Ja, brokkede han sig, – det er, som om alle i dag foretrækker det forkerte. Er der en, der begynder at ligge sig i græsset i stedet for at lægge sig, efteraber vi straks allesammen og glemmer alt om transitive og intransitive verber.

– Nu er der vist ikke mange, der kender til disse udsagnsord, indskyder jeg brummende.

bomben sprængte

eller

bomben sprang

– En kendt journalist ved Danmarks Radio, oven i købet en thybo, påstod i en kronik i Politiken, at "bomben sprængte midt på hovedgaden i den lille, libanesiske by". Jeg skrev straks til ham og tilbød min hjælp til et bedre dansk: Det hedder bomben sprang!

– Og ved du hvad? Ved du hvad? Jeg fik svar! Han skrev nemlig til mig, at jeg var helt i skoven med min påstand. "Skulle en bombe springe som en anden bold", spurgte han mig retorisk. Han var slet ikke ude på en stille analyse, hvilken han havde kunnet hente i Ordbog over det danske Sprog.

– Men jeg vil tale om inflationen!

– Inflationen? Inflationen??

– Den sproglige, naturligvis.  Jeg har udarbejdet en liste over irritationsord: rigtigt bruges overalt for at understrege ens tillægsord eller biord. Resultatet bliver, at validiteten af tillægsordet eller biordet svækkes. Bruger man ikke rigtigt i næste sætning, svækkes betydningen af tillægsordet allerede. Nogle gange er et rigtigt ikke nok. Så siger man rigtigt, rigtigt længe. Hvad ville din kone sige til, hvis du sagde til hende: Jeg elsker dig rigtig meget? Netop. Hun ville begynde at tvivle på det projekt. Så i din fortvivlelse bliver du nødt til næste gang at sige: Jeg elsker dig rigtig, rigtig  meget. Antallet af rigtige definerer troværdigheden.

– Jeg har allerede nævnt det: "Der ligger sig en regnsky ind over vestkysten", sagt af en meteorolog. Jeg skrev straks til ham: Kan det virkelig være rigtigt, at du sagde ligger? Ja, svarede han. Det kan det. Men det hedder altså lægger, fordi lægger er transitivt, hvilket vil sige, at det altid står med et genstandsled. Jeg lægger bogen på hylden. Jeg lægger mig i græsset. Hvorimod ligger er intransitivt og derfor altid står alene. Bogen ligger på hylden. Jeg ligger i græsset.

– Til lykke er et forholdsordsled og skal som sådan i to ord. Men nu må det gerne staves i et, fordi så mange gør det. Det er heller ikke længere moderne at skrive: For dem, der har lyst, er der gratis ord på biblioteket. I dag hedder det: For de, der har lyst …

– Men for er et forholdsord, og det styrer akkusativ eller genstandsleddet. Han parkerede bilen bag mig. Der ville ingen i dag finde på at sige: Han satte bilen bag jeg. Men spark lige et ekstra led ind og se, hvad der sker: Han parkerede bilen bag Sofus og jeg. Ikke sandt?

–  Flere Facebookgrupper hedder noget med "Os, der bor i XX" eller "Os, der elsker at YYY". Det hedder altså Vi, der bor i …, eller vi, der elsker …! Du kunne heller ikke finde på at tale barnesprog i sætningen "Mig, der bor i Klitmøller"? "Mig, der elsker bihonning"? Vel?

– Ja, men altså … starter ethvert svar på TV og såmænd også i virkeligheden. Er man meget intellektuel, nøjes man med altså. Eller ja, men …

– Politiet anholdte en mand. Nej. De anholdt en mand. Sidst hørt på TV2 News.

– Utroligt brugtes før noget mere end nu. Et godt eksempel på at visse udtryk kan svækkes.

– Normalt skyder en fodboldspiller bare bolden i mål. Men det er blevet moderne at sige, at han kynisk bragte sit hold foran. Kynisk? Det er en, der udviser eller er præget af foragt for den menneskelige natur og ligegyldighed over for andres ulykke! Hallo? Spiller de ikke bare fodbold? Pludselig bruger alle sportsjournalister det ord. Render fodboldspillere rundt og er ligegyldige med andres ulykker?

– Manden min, sætte ord på, ældrebyrden, samfundssind, pas på hinanden, disrespekt i stedet for despekt, mit guld om børnebørn, hun om et dyr i stedet for den, det ligner at, forpligtigelse i stedet for forpligtelse, min mor gav min bror og jeg en hund i stedet for mig, at sige mor i stedet for min mor (som om hun også var andres mor), italesætte, proaktiv - ja, men find da selv på flere …

Ordet rejse bruges i dag også mange andre steder, hvor det ikke har spor med rejse at gøre. En person, der deltager i et 10-års jubilæum i sit firma, får at vide, at han er med på en lang rejse, der skal føre firmaet frem til det største i Thisted. Ja, men de rejser sgu ingen steder.

– Og så er der inflationen. Ordene fint, godt, udmærket er ikke længere gangbare på dansk. De er erstattet af superordene megafantastisk, fuldstændig fantastisk, sindssygt fantastisk. Det er gået med fint, godt, udmærket som med skolekaraktererne. Ligegyldigt hvor mange gange Folketinget ændrer på karakterskalaen, ligegyldigt hvor mange nye skalaer de finder på, vil der gå inflation i skalaen.

Liste over 43 truede ord

Nedenstående 43 ord er i øjeblikket truet på livet. I slutningen af 2012 udkom den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Det var første gang i 25 år, at Dansk Sprognævn gik listen over ord kritisk igennem på denne måde.
Herunder er listen over de 43 truede danske ord. Holder du af nogle af ordene, må du huske at bruge dem jævnligt fremover, så de måske undgår at blive fjernet.

 

bajads (gavtyv, klovn)

blegsotig (kedelig, trist, uden gennemslagskraft (som lider af blegsot = blodmangel))

brødflov (småsulten)

charlatan (bedrager)

djærv (bramfri, direkte)

dorsk (sløv, doven)

dosmerseddel (huskeseddel)

døgenigt (doven, uduelig person)

dølgsmål (i det skjulte)

fjæle (skjule)

flanere (drive skødesløst omkring)

flottenhejmer (ødsel person, person med dyre vaner)

fløs (lømmel)

forfjor (året før sidste år)

forskertse (forspilde)

forsoren (kæk, munter)

forvorpen (drillesyg, fræk, drillesyg på en ondskabsfuld måde)

fusentast (letsindig, skrupelløs person)

gebommerlig (kolossal, vældig)

gelassen (overdrevent villig og hjælpsom)

halsstarrig (stædig)

idelig (uafbrudt, hele tiden)

kalas (stor fest)

kanalje (fræk, uopdragen person)

knarvorn (gnaven, vrangvillig)

knibsk (snerpet, afvisende)

kålhøgen (indbildsk)

langmodig (tålmodig)

misliebig (mistænkelig)

mødig (træt, udmattet, besværlig)

negerbolle (flødebolle)

obsternasig (trodsig, genstridig)

skellig (gyldig, rimelig (”med skellig grund”))

sporenstregs (straks, øjeblikkelig)

spæge (styre, tæmme (spæge sig = faste))

svanger (gravid)

sysselsætte (beskæftige)

træsk (lumsk, snu (om kvinder!))

trættekær (stridbar, kværulantisk, krakilsk)

tvætte (vaske)

ufortøvet (øjeblikkelig, straks)

vindbøjtel (person der hele tiden skifter standpunkt; opblæst person)

ødeland (person der ødsler sine penge bort)

Endnu flere gamle mærkater

Endnu flere gamle mærkater

Alle billeder stammer fra Thisted Lokalarkiv

Titelbilledet:

1940-1945 Otto Jensen, Isenkramforretning, Nytorv. Den er rigtig nok. Bare se billedet her nedenunder

1940-1945 Otto Jensen, Isenkramforretning, Nytorv

1940-1945 Thisted Uldspinderi og Tæppefabrik, Østergade, Hjultorv

40-45 P.Thorup musikhandel, Nytorv

1940-1945 Handels- og Landbrugsbanken i Thisted, Vestergade

1940 Mølgaards Farvehandel, Vestergade

Thisted Andelsmejeri

GALLERI

Klik på pilene i siden

Flere gamle mærkater

Flere gamle mærkater

Alle billeder stammer fra Thisted Lokalarkiv

Titelbilledet:

1940-45 Manufakturhandler Langgaard. Magasin du Nord, Store Torv

1940-1945 Chr. Christensen, Bog -& papirhandel

1940-1945 Sparekassen for Thisted Amt, Storegade

1940-1945 Pasteur Thisted, Rønbjerg is, Østergade

1940-1945 Buchholz Boghandel, Vestergade

1940-1945 Fællesbageriet, Nygade

1940 Thisted Jernhandel, Gasværksvej

GALLERI

Tryk på pilene i siden

Gamle mærkater

Gamle mærkater

Alle billeder stammer fra Thisted Lokalarkiv

Titelbilledet:

Datering- 1940-1945 Thisted, Biblioteket, Thingstrupvej. En af vores fornemste bygninger. Også indeni.

1940-1945 P.O.Poulsen, Kul - koks, Havnen Thisted

1940-45 Monopol Herremagasin

1940-45 Michael Zoll, gardiner og kjolestoffer, Gaveboden

1940-45 A.P.Andersen, Autocentral, Chevolet, Rosenkrantzgade

1940-1945 N.P. Nielsen & Søn, Frugt & kolonial engros, Vestergade Skolegade

1940-1945 Ballebys Boghandel, Storetorv

GALLERI