Dennis Defekt ► THY.pt

Parkering i Thisted

af Dennis Defekt | 14. feb 2025 | Artikler, Debat, Fællesskab, Historie, THY

Hvis der var p-vagter til de kommunale p-pladser, ville de sætte et betalingskort i vinduet på de biler, der holder forkert. Som for eksempel disse. Eller ville de? Der er jo ikke et p-forbudsskilt, vel?

Jo, faktisk. I Vestergade står dette p-forbudsskilt, der også gælder på Vester Torv …

… og selvfølgelig også ned mod gågaden. Men i centrum er der sløjfet flere p-pladser af hensyn til affaldscontainerne. Så der mangle p-pladser.

Et SORT p-skilt betyder, at her ligger en privat p-plads. Her kommer derfor de private p-vagter. Eksempelvis her ved Rema 1000.

Kom ikke og sig, at du ikke er advaret! En overtrædelse medfører kontrolgebyr (lyder bedre end p-bøde) på hele 875 kroner. Det er uvist, hvorvidt Rema 1000 får en del af p-pengene.

Et blåt p-skilt som her ved Frederiks Torv henviser til en kommunal p-plads, hvor der var forslag om at indsætte kommunale p-vagter.

Pas på! For ovre ved Kop og Kande er der sort p-skilt. Her kommer private p-vagter, og her koster det kassen at parkere forkert.

Disse to holder på tværstriberne, hvilket naturligvis er forbudt. Den ene er oven i købet en kommunal bil. Hvorfor mon der er tværstriber malet på denne del af vejen?

Fordi det sikrer, at de bilister, der skal ud på den bredere gade, har fuldt overblik over dem, der kommer fra venstre.

Så er der også dem, der ikke just holder ulovligt, men dog en smule ubetænksomt. Denne bil kunne have holdt noget tættere på hækken for således at give plads til en mere …

… som denne for eksempel gør.

På Hundborgvej er det helt forbudt at standse og parkere i den ene side på det første stykke af gaden …

… men af og til er der nogen, der overser skiltningen.

Sjusket parkering!

Thisted Kommune valgte i 2024 ikke at genindsætte en kommunal parkeringskontrol trods flertal i kommunalbestyrelsen, og derfor findes der heller ikke information herom på kommunens hjemmeside.

I stedet er det politiet, der skal klare p-synderne.

Det blev nemlig besluttet, at man ville tage forslaget med i budgetforhandlingerne, da ordningen vil kræve, at Thisted Kommune ”skyder lidt i kassen”. Faktisk 100.000 kroner.
Til budgetforhandlingerne valgte man ikke at finde pengene, og dermed blev ordningen ikke til noget.

Det er derfor forståeligt, at økonomisk bevidste politikere undlader at ansætte p-vagter. Også formentlig i tillid til, at vi borgere kan overholde parkeringsbestemmelserne.
Så derfor: Overhold så vidt muligt disse bestemmelser!
Moralen er den enkle, at holder du på en sort p-plads, kan det koste kassen. Holder du på en blå p-plads, undlader kommunen at have p-vagter, så det er forholdsvis fredeligt, hvis du for eksempel holder fire timer på Frederiks Torv. Medmindre - en emsig politimand kommer forbi med bødeblokken.

P-ordning i Thisted

Gågadeforretninger står tomme

af Dennis Defekt | 7. feb 2025 | Artikler, Debat, Fællesskab, Historie, THY

I nogen tid er udviklingen i gågaderne i Thisted gået baglæns. Flere og flere forretninger lukker. Senest kop og kande. Kunderne svigter på grund af netbutikkerne og - de store virksomheder, der skyder op for enden af Østerbakken.

I starten af gågadernes glorværdige periode var det spændende at gå tur dernedad. Studere butikkernes tilbud og af og til falde for et af dem. Slentre af sted og måske gøre holdt i en café undervejs.

Sådan er det ikke længere. Butikkerne oplever i stigende grad kunder, der efterspørger en bestemt vare og pris og derefter - efter en lille pause - erklærer, at den kan de købe noget billigere på nettet. Butikkens indehaver trækker på skuldrene og indrømmer, at det kan hun ikke sælge varen til. Der skal betales husleje, strøm, varme, personale og bankrenter. Kunden går hjem og bestiller varen på nettet. Det gavner ikke Thisteds handelsliv, men en lille kontorvirksomhed et andet sted i landet.

Hvad gør vi? Vil vi om 10 år se tomme gågader og i stedet se kunderne flokkes i kæmpestore citybygninger, der rummer alle forretninger under tag og gå i tørvejr og endda varme?

Vil gågaderne blive nedlagt, fordi deres funktion er ophørt?

Bør der igen køre biler her? Så kan de parkere uden for de forretninger, der stadig findes i Vestergade og Storegade. De kan så købe varerne i forretningen og anbringe dem i bilen. Ingen p-afgift som under J.P. Jacobsen-Centret. Samme p-forhold som ude ved BilTema, Harald Nyborg, ElGiganten og de andre.

Er der stadig plads til små, hyggelige cafeer? Eller er Thisted for lille til små, hyggelige cafeer?

Det kunne være spændende at se Thisted om 20 år. Eksisterer gågaderne? Er alle butikker omdannet til beboelsesejendomme? Kører der biler i gaderne? Vil Store Torv igen være p-plads - og hvorfor egentlig? For bilerne kører mod øst ud til de store landsdækkende virksomheder, der har en masse gode tilbud til beskedne priser, fordi de køber stort ind. Det kan de, fordi de er landsdækkende og dermed kan opnå overskud. Ligesom al anden stordrift, landmænd, el-virksomheder, der slår sig sammen, fødevarebutikker, der gør det samme.

Alt peger på stordrift som det, der kan betale sig for indehaverne. Alt peger på, at kunderne efterspørger det, de kan levere: Mange forskellige varer til moderate priser. Samt at kunne gå tørskoet indendørs - og have en gratis p-plads udenfor.

En sten i skoen kunne være netbutikkerne. Coolshop for eksempel kan levere det meste af det, man i dag kan købe i almindelige butikker i Thisted. Mange kunder vil føle sig fristet til det bekvemme i at købe varer over nettet, hente varen i Super Brugsen eller få den bragt helt hjem. Og vi kan oven i købet være så frække, at vi først lige drager ud for at se den pågældende vare i en fysisk butik. Måske har vi undersøgt prisen og bliver overrasket over, at den er lige så billig i denne butik.

Butiksdød i Århus

Plastiklågsirritation i dag

af Dennis Defekt | 5. feb 2025 | Artikler, Debat, Fællesskab, Historie, Mad, Politik

Juli 2024 trådte EU´s nye bestemmelse om plastiklåg i kraft. Fra denne dato skal alle plastiklåg til drikke fastgøres til flasken, så vi ikke smider plastiklåget i naturen. Hvordan går det så i dag? 92% af alle pantflasker kommer tilbage i kredsløbet. Der er stadig 8%, der ikke gør.

Implementeringen af fastgjorte plastiklåg på drikkeflasker har skabt forskellige reaktioner blandt forbrugerne. Nogle har udtrykt irritation over ændringen, mens andre forstår de miljømæssige fordele.

Forbrugerreaktioner:

Irritation over håndtering: Nogle forbrugere finder de fastgjorte låg besværlige at håndtere, især når de drikker direkte fra flasken.
Forståelse for miljøhensyn: Andre anerkender, at de fastgjorte låg reducerer risikoen for, at løse låg ender i naturen, hvilket bidrager til mindre plastforurening.

Baggrund:

Ændringen er et resultat af EU's direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning, der trådte i kraft i juli 2024. Direktivet kræver, at plastiklåg forbliver fastgjort til flasker for at mindske plastaffald.

Producenternes rolle:

Drikkevareproducenter har arbejdet på at designe låg, der både opfylder de nye lovkrav og tager hensyn til forbrugernes brugervenlighed. Der er en løbende indsats for at forbedre designet baseret på feedback fra forbrugerne.

Konklusion:

Mens nogle forbrugere stadig oplever irritation over de fastgjorte låg, er der en generel forståelse for de miljømæssige fordele. Med tiden kan tilvænning og forbedrede design mindske eventuel frustration.

NÅ! Ja, men så gør vi da bare sådan her: Vrider kapslen rundt et antal gange og - vupti: Den er befriet! Den fastgjorte runde ring nedenunder er let at vride af. Derefter klipper jeg den fra låget og smider "ringen" i plastik-affaldsbeholderen.

På den måde skærer jeg ned på min irritation over dette påfund.

10% af disse plastikkapsler bliver smidt i naturen, er EUs argument. Så må vi selvfølgelig have barnepige på.

Det er lidt ærgerligt. Jeg har da til dato aldrig afleveret en pantflaske i pantrummet uden skruelåg på flasken. Hvorfor skulle jeg pille det af for at ødelægge naturen med det? Desuden tror jeg ikke, maskinen anerkender en plastikflaske uden låg??

Siden denne artikel blev offentliggjort 5. marts 2024 har de nye plastlåg resulteret i over 900 kommentarer på Dansk Retursystems hjemmeside frem til sommeren. De fleste svinger mellem frustration og rødglødende vrede, meddeler Jyllands Posten. Mange af os bliver voldsomt irriterede over, at låget nu skal hænge fast i en underliggende plastkrans rundt om flaskehovedet, hvilket til tider gør det vanskeligt at drikke af flasken og bagefter at sætte låget på igen.

Dansk Retursystem har ikke offentliggjort specifikke oplysninger om antallet af kommentarer eller henvendelser fra forbrugere vedrørende ordningen med fastgjorte plastiklåg på drikkeflasker. Dog har de lanceret kampagnen "Gør ingenting" for at informere og vejlede forbrugerne om de nye låg og deres korrekte anvendelse.

Denne indsats tyder på, at Dansk Retursystem er opmærksom på potentielle spørgsmål eller bekymringer fra forbrugerne og søger at adressere dem proaktivt gennem oplysning og vejledning.

Dansk Retursystem

Krammer eller lammer?

af Dennis Defekt | 14. jan 2025 | Fællesskab, Sprogligt

1. Hold hænderne i ro (enhver bevægelse af dem kan mistolkes - og altid uheldigt) og brug ikke armene som kornpressere omkring din stakkels medkrammer
2. Sig ikke noget! (Når du er så tæt på en anden, vil enhver normal stemmeføring lyde vældig højt i vedkommendes ører)
3. Pres ikke hele kroppen ind mod den anden (det vil opfattes forkert!)
4. Undlad at omtale krammets virkning på dig; tja, hvis du mærker en hånd på din bagdel, kan du jo tolke det - og gengive på rette facon
5. Er din modkrammer lugtende, svedende, stinkadorus eller stinkadora, afhængigt af kønnet kort sagt, så er det på tide at foreslå en anden hilseform
6. En krammer over tre sekunder virker pinligt, især hvis hånden har forvildet sig nedenfor bæltestedet på enten for- eller bagside
7. Krammere er i orden over for det modsatte køn (ikke fordels- eller bagdelskrammere)
8. Og i direkte forlængelse af det: Du krammer med alle dem, du knalder med – men du knalder ikke med alle dem, du krammer med

9. Ingen kindkys oven i krammeren!

(Fra Stud. Kram. Sigurd Zweistein: Lammer eller krammer?)

Vi er vant til, at håndtrykket var den officielle hilseform i de vestlige kulturkredse.
Men man trykker ikke hånd med kollegerne, når man møder på arbejde eller går hjem fra samme. Hvorimod det gerne sker, hvis bestyrelsesformanden pludselig indfinder sig. Eller hvis der kommer gæster, der skal se arbejdspladsen.

Den korte og ret lokale dille til dels indført i fagbevægelsen med at daske modparten i hans eller hendes bagdel har vist sig at være for meget kram. Lær om de erogene zoner og hold dig fra dem! Pas på, hvis din hånd går på afveje!
Man giver heller ikke hånd, når man køber ind. Bortset fra hvis man er mig, der købte en ældre Jaguar. Der, og netop i det øjeblik, burde jeg nok have været vågen og mistænksom. En bilsælger, der giver hånd? Hans brede smil, som jeg senere med god grund tolkede som lettelse, burde have fået stoplysene til at virke. Det ville have været helt vildt, hvis han havde krammet mig oveni. Det var nemlig en dyr Jaguar - reparationsmæssigt.
Coronationen afskaffede krammerne. Indtil videre skulle det vise sig. Ældre mennesker krammer kun børn og børnebørn og bliver lidt generte, hvis både svigersøn og nabo begynder på det der igen. Ældre mennesker håber måske inderst inde, at krammeriet ikke genoptages.

Men det var dengang. Nu er alt ved det gamle.

Og under alle omstændigheder heller ikke albuetrykket - den er og var kaw!
Krammeriet er kommet med amerikanerne. Derfor lover det ikke godt, hvis man håber på den endelige afskaffelse.
Hvis du går ind for at kramme gud og hvermand, så husk dog i det mindste de få, enkle regler, der stammer fra en ganske ung Sigurd i det ovenstående.

Konteksten bestemmer, om der skal krammes eller ej. Er man ældre, kan man slippe af sted med den undskyldning, at man aldrig krammer, for det lærte vi ikke i 50´erne. Man krammer heller ikke lægen eller brugsuddeleren eller buschaufføren, det vil i sandhed være kaw.

Hvornår så? Tja. Til familiefester kan man godt forestille sig en del krammen. Eller møder man en gammel bekendt - eller altså måske ikke så gammel, ja, så kan der godt falde en krammer af.

Men at møde naboen betyder ikke, at man straks farer om hinanden. Kolleger krammes heller ikke, medmindre noget særligt er på spil.

I gamle dage havde vi håndtrykket. Det er en slags formel og næsten højtidelig måde at hilse på i dag. Når en person møder til ansættelsessamtale, kan man forestille sig håndtrykket og ikke krammet. Medmindre naturligvis - man er i familie med vedkommende.

Vigtige grunde til at kramme

Krammerens kulturhistorie

Dennis: Min bedste julehistorie

af Dennis Defekt | 24. dec 2024 | Artikler, Fællesskab, Gamle Dage

I novellen hører man om den unge husmand, Morten, der på juleaftensdag beder sin arbejdsgiver, gårdejer Ingvar Hansen, om forskud på sin løn. Ingvar henter pengene, men har desværre ikke den rigtige mængde i kontanter, og Morten må derfor skylde ham én enkelt øre i stedet eller undvære.

Som argumentation for lønforskuddet nævner Morten, at han tager ind til byen, hvilket får Ingvar til at spørge ham, om han ikke lige kan tage noget med til sig. Selv om det ikke var planen at tage af sted samme aften, lader Morten sig overtale og traver to mil mod byen.
Købmanden giver ham en tung og upraktisk sammenrullet zinkplade, som Morten bliver nødt til at tage med hjem til Ingvar.
På vejen hjem denne kolde decemberaften kæmper Morten sig gennem både sne og modvind med sin ikke helt lette byrde.