Sladderhankeforeningen

Sladderhankeforeningen

I min forening sladrer vi!

 

Vi er nogle enormt søde og sjove kvinder, der har en hel privat selskabsforening, SLADDERHANKEFORENINGEN,  hvor mænd ikke har adgang. Vores formål er at mødes og snakke sammen om det, vi har brug for at snakke om. Og det er som regel de andre. Dem, der ikke er til stede. Vi er stort set altid alle med til møderne, da vi har oplevet, hvor risikabelt det kan være, hvis man ikke selv er til stede.

I vores uskrevne reglement står, at man gerne må sladre. Det viser vores store interesse i andre mennesker. Det betyder også, at vi har mulighed for at gribe ind, såfremt vi under sladderen bliver opmærksom på uheldige forhold. For eksempel så Sus den anden dag Elviras mand i selskab med en yngre dame, som han kyssede kærligt. Hvis ikke man bør fortælle det til Elvira, så ved jeg snart ikke. I øvrigt lo hun bare og påstod, at det var hans søster, han havde mødt der på gågaden.

Snakken på vores møder foregår tvangfrit; vi har ikke knive i ærmet, kun på bordet for at kunne skære kagerne over, hvis tre er for mange og to en halv er tilpas.

Vores formand er ikke noget med forkvinde eller forperson, for i den forbindelse er "mand" ikke en kønsbetegnelse. Det er et begreb, der kendetegner den, der tegner firmaet. Hun er heller ikke decideret formand; hun er blot den, der snakker mest. Det kan være irriterende, når man nu selv sidder og brænder inde med vigtige informationer om overboen.

Vores yndlingsvittigheder går på ord som hanekyllinger, undersåtter, jeg ved bedst, og vi sørger for derhjemme - altid - at være nærmest fjernbetjeningen.

Det gode humør kommer stort set automatisk; der er noget vederkvægende i at tale dårligt eller ligefrem ondt om andre mennesker, for så bliver man selv meget bedre. Hen mod slutningen af møderne mangler vi ofte ammunition til flere sladderhistorier, men så tager vi fat på den gulerodsfarvede mand, og så kører den bare derud igen …

Vores forening er i virkeligheden grundlaget for, at vi lever længere end mændene. Beviset er, at de fleste af os fløjter, når vi går hjem efter mødet. Man bliver simpelt hen i godt humør ved at være sammen med ligesindede.

THY.pt har desværre ikke kunnet opstøve billeder af mænd, der sladrer.

Maleriudstilling i Hanstholm

Maleriudstilling i Hanstholm

Aleksei Svetlov

er russer, der har boet i Sverige i 30 år og som maler malerier, der er noget helt særligt. Se titelbilledet af Hanstholm Fyr omgivet af sporvognsskinner og en enkelt sporvogn. Det er ikke set i Hanstholm nogensinde. Her ser vi et billede af tre bygninger, der alle befinder sig på en slags badebro og en sporvogn i baggrunden.
Han udstiller på Hanstholm Fyr fra 28. marts til 31. maj, og der er al mulig grund til at aflægge fyret et besøg. Venlige frivillige viser til rette og forklarer, og minsandten om der ikke også er en café med kaffe og rugbrødskage … 
Brug påsken til at besøge stedet. Malerierne er i sig selv en oplevelse værd!

Aleksei Svetlov

Allerede som 5-årig viste han så store evner, at hans kunsterkarriere kunne begynde.

Var det noget for en café her?

En samling spiritusflasker på rad og række og nogle væltede glas.

Et par dejlige gamle biler

Alexei Svetlov er 62 år og født i Sct. Petersborg. 

Nu får Thisted sin regnskov

Nu får Thisted sin regnskov

nogle billeder stammer fra Thisted Lokalarkiv

Titelbilledet:

Thisted 1930. Thisted Zoologiske have eller Thykiers have som den også blev kaldt. Købmand H.N. I Thykjer, der ejede kalkværket i Torp, foretog med flint og bleger derfra en opfylding i fjorden. Han anlagde en stor og dejlig have og opførte en sommervilla; efter hans død overgik haven til et konsortium, der senere afstod det til Thisted Kommune. I 1930'erne var der Zoologisk have, og ved kystvejens anlæg i årene 1950-53 blev haven gennemskåret.

23-11-2023  Peter Foged Nielsen
Thykiers Have - fjernet ved Kystvejens etablering - en mindre del af huset blev dog stående indtil ca. 1970.

Og hvorfor er den gamle zoo interessant?

Fordi den kommer igen …!

Sparekassen Thy, der har foræret kommunen kr. 10 millioner til fornyelse af Store Torv, er en smule overrasket over, at renoveringen af torvet slet ikke kommer til at koste så meget. Kommunen har derfor for resten af pengene foreslået en moderne form for zoo som - i Randers Regnskov.
Og regnskoven skal ligge på det sted, hvor J. P. Jacobsen-Centret ligger.
En unavngiven ansat på kommunen siger, at fliserne på Store Torv i vid udstrækning kan genbruges og afslører, at man simpelt hen påtænker at rive J.P.Jacobsen-Centret ned og i stedet opføre noget Randers Regnskov-lignende.

Det bliver en kæmpeturistattraktion for Thisted.

Randers Regnskov tiltrækker formidabelt mange turister og andre mennesker og skaber dermed gode forudsætninger for byens mange andre spændende tilbud. Det samme forventes at ske i Thisted.

Udvalget til Forskønnelse af Store Torv er her på vej en tidlig regnfuld morgen over mod det nuværende center. Billedet er fra sidste år, men allerede der foretrak et flertal af medlemmerne en Thisted Regnskov og et noget billigere flisearbejde på torvet.
"Det vil blive et must for Thisted", erklærer et anonymt medlem.
"Hvorfor denne anonymitet", spørger din udsendte regnskovsmedarbejder.
"Fordi der ikke er skrevet kontrakt endnu", lyder svaret.
"Vi tror ikke, vi kan få det igennem", lød det opgivende.

Men nu ser det lyst ud. Forhandlingerne med ejerne af centret er langt fremme.

Lidt historie:

Thisted Zoologiske have eller Thykiers have, som den også blev kaldt.
Købmand H.N. I Thykjer, der ejede kalkværket i Torp, foretog med flint og bleger derfra en opfylding i fjorden. Han anlagde en stor og dejlig have og opførte en sommervilla; efter hans død overgik haven til et konsortium, der senere afstod den til Thisted Kommune. I 1930erne var der Zoologisk have, og ved kystvejens anlæg i årene 1950-53 blev haven gennemskåret.
Derefter blev Søbadet etableret.

Her ses Abehuset fra dengang.

1915. Thisted Zoologiske have eller Thykiers have

Butiksdød i Thisted? (3 af 3)

Butiksdød i Thisted? (3 af 3)

Vestergade i Thisted

Hvad kunne være realistisk for Thisted, og for nogens vedkommende allerede er sat i værk?

Med nærheden til Nationalpark Thy og Limfjorden kunne nogle stærke idéer være:

1. “Nationalparkens by”
Et sted hvor turister naturligt starter deres besøg.

2. Thy-mad og lokale produkter
Fisk, øl, ost, kød, naturprodukter.

3. Et rigtigt torveliv
Faste markedsdage hele sommeren.

4. Mere café- og udeliv
Små pladser med udeservering.

5. Events hele sommeren
Musik, madfestivaler, outdoor-events.


💡 Mange byplanlæggere siger faktisk noget ret enkelt:

En gågade overlever kun, hvis folk har lyst til at være der – også uden at købe noget.

pop-upbutikker

Tom butik = død gade.

En løsning mange steder:

  • meget lav husleje i 3-6 måneder

  • kunstnere

  • lokale designere

  • små fødevareproducenter

  • iværksættere

Det giver:

  • flere lys i vinduerne

  • variation i gaden

  • nye butikker kan testes uden stor risiko.


Det vigtigste mange steder er:

👉 at folk opholder sig i gaden.

Det kan skabes med:

  • flere siddepladser og bænke

  • blomster og grønne områder

  • små musikarrangementer

  • udeservering

Når folk sidder og hygger sig, opstår der automatisk mere handel.

En vigtig mulighed for Thisted

Noget som kunne være ret unikt:

At gøre centrum til “porten til Nationalpark Thy.

Det kunne være:

  • outdoor-butikker

  • cykeludlejning

  • nationalpark-info

  • lokale naturprodukter

Så turister næsten ikke kan undgå at komme ind i byen.


✅ Erfaringen fra mange danske byer er ret klar:

En gågade overlever bedst, hvis den bliver en blanding af
handel + mad + oplevelser + ophold.


Butiksdød i Thisted? (2 af 3)

Butiksdød i Thisted? (2 af 3)

Vestergade i Thisted

Hvad gør man i andre byer?

hjørring

Hjørring valgte denne strategi:

  • kulturinstitutioner i centrum

  • teater og kunst

  • events og byliv

  • blanding af handel og oplevelser

Det betyder, at folk har flere grunde til at komme ind i byen.

ringkøbing

Ringkøbing satsede på kvalitet og æstetik.

Tiltag:

  • meget flot byrum (blomster, brolægning, belysning)

  • mange små specialbutikker

  • turister ledes aktivt ind i byen

  • torvedage og markeder

Resultat:
Turisterne fra Vesterhavet går ind i byen – og bruger penge.

svendborg

Svendborg besluttede ret tidligt, at centrum ikke kun skulle være butikker.

Tiltag der virkede:

  • mange små caféer og restauranter

  • events og musik i gaderne

  • tæt forbindelse mellem havn og gågade

  • fokus på turisme og maritime oplevelser

Resultat:
Centrum blev et sted folk opholder sig, ikke bare handler.


1. Gågaden skal være en oplevelse – ikke kun butikker

Detailhandel alene kan sjældent redde en gågade længere.

Mulige tiltag eller allerede opståede:

  • små madsteder, street food eller torvehal

  • udeservering og cafézoner (Café Amalie)

  • små koncerter og events

  • kunst i gaden (Det gamle rådhus)

  • legezoner til børn (faktisk på Store Torv - om sommeren)

Pointen:
Folk skal have en grund til at opholde sig i byen.


2. Flere boliger i centrum

Mange byer har opdaget noget vigtigt:

👉 Beboere skaber liv hele året.

Manglende tiltag:

  • omdanne tomme butikslokaler til boliger

  • seniorboliger i centrum

  • studieboliger

Det giver liv i gaden også om aftenen.


3. Midlertidige butikker (pop-up)

Tom butik = død gade.

Løsning mange steder:

  • pop-up butikker

  • kunstnere

  • lokale fødevareproducenter

  • små designbutikker

Kommunen eller handelsstandsforeningen kan give billig korttidsleje.


4. Turister skal have en tydelig grund til at komme ind i byen

Området omkring Nationalpark Thy har mange turister. Men mange kører bare forbi.
Mulige magneter:

  • lokale fødevarer fra Thy

  • fisk og skaldyr

  • bryggerioplevelser

  • outdoor-butikker

  • nationalpark-center i byen


5. Arrangementer der gentages

Succesrige gågader har faste begivenheder.
Eksempler:

  • torvedag hver uge (det har vi)

  • street food-weekend

  • musik i gaden (somme tider)

  • sommermarked (ja)

  • julemarked (ja)

Gentagelse er vigtigt – folk lærer det.


6. Gaden skal være flot og grøn

Det lyder banalt, men virker.

  • træer og blomster

  • siddepladser

  • god belysning

  • små pladser hvor folk kan sidde

Mange steder kaldes det “opholdsby” i stedet for handelsby, og det mangler vi i høj grad. Både Vestergade og Storegade er kedelige fliseveje uden særlige hyggelige kendetegn. Ja, måske lidt i Storegade, og måske har Chokoladekurven privat bidraget til en god stemning.


7. Parkering og adgang

Hvis det er besværligt at komme ind til centrum, vælger folk supermarkedet.
Derfor:

  • gratis korttidsparkering (45 minutter i kælderen under centret, - burde det ikke være 2 timer?)

  • tydelig skiltning

  • let adgang fra havn og station


8. Samling af funktioner i centrum

En stærk strategi er at placere ting i gågaden:

  • bibliotek

  • kulturhus

  • turistinformation

  • kommunal service

  • offentlig toilet på Frederiks Torv bør genåbnes

Så kommer folk automatisk.


En vigtig erkendelse

I mange byer (også i Nordjylland) er konklusionen:

👉 Gågaden kan ikke længere kun være detailhandel.

Den skal være:

handel + mad + kultur + oplevelser + boliger.