Småsnak

Småsnak

Snak til en fremmed

Og hvorfor nu det? Fordi det kan give dig en glæde over at være en del af et fællesskab. Så lille og betydningsløst, det måtte fremstå. Men ved at turde snakke til en vildt fremmed, signalerer du mod og mandshjerte (selv om du måske er en kvinde), du sender også det signal, at vedkommende er værd at beskæftige sig med, og at du også er ude på at blive bekræftet. I har begge fordele af det.
Din makker vil føle sig betydningsfuld, fordi du gider henvende dig til ham; du vil have en fornemmelse af, at du også betyder noget for ham. 
Småsnak er for eksempel en snak om det heftige regnvejr: "For søren! Nu bliver vi da våde igen!"
Det kan være: "Nå, har du også set den vin på tilbud?" 
Det kan være: "Åh, jeg glæder mig til kampen i aften. Skal du også se den="
Næste gang du står i kø, vil det falde dig en lille bitte smule lettere at snakke til en fremmed. Tro mig: Dit selvværd uanset udgangspunktet vil stige for hver gang. Det giver nemlig noget at snakke med andre mennesker!

Psykologen mener

1. Små samtaler giver større trivsel
Forskning i socialpsykologi viser, at korte, uforpligtende samtaler (det man kalder “weak ties”) kan løfte humøret.
👉 Selv et par venlige ord kan gøre både din og den andens dag lidt bedre.

2. Det styrker følelsen af fællesskab
Når man taler med fremmede, bliver verden mindre anonym.
👉 Man går fra “mig alene” til “vi er faktisk mange her sammen”.

3. Nye perspektiver (og nogle gange gode historier)
Fremmede mennesker tænker ikke som dig.
👉 Det kan give små aha-oplevelser – eller bare en god anekdote.

4. Træning i sociale færdigheder
Småsnak er lidt som motion:
👉 jo mere man gør det, jo lettere bliver det.

5. Det kan åbne døre (helt uventet)
Nogle gange opstår der forbindelser:
fælles interesser
gode råd
lokale tips
👉 Ikke fordi man “netværker” – men fordi man er åben.

⚖️ Men… det er ikke altid en god idé
Det er vigtigt at mærke situationen:
Nogle mennesker ønsker ro
Nogle situationer (stress, travlhed) egner sig ikke
Kultur spiller også ind (vi danskere er ofte lidt tilbageholdende)
👉 En god tommelfingerregel:
Start let – og mærk responsen.

🧠 Den korte sandhed
Ja, det er værdifuldt – ikke fordi det ændrer dit liv,
men fordi de små forbedringer i hverdagen faktisk betyder noget.

💬 En god måde at starte på
Noget helt enkelt virker bedst:
“Der er godt nok kø i dag…”
“Har du prøvet den her før?”
Et smil + øjenkontakt
👉 Hvis der ikke kommer svar → så er det også helt fint.

 

Kvinder lever længere

Kvinder lever længere

Kvinder bliver 83, mænd kun 79 (i Thy)

 

Jeg står i kø til kassen i SuperBrugsen, og foran mig er et selskab af et hold på en tre-fire yngre mænd og foran dem en gruppe på lige så mange kvinder. De lægger op til fest, tror jeg.

De sugerørstynde fedtfattige kvinder lægger varer på båndet. Broccoli, porrer, jordskokker, i det hele taget økologiske grønsager, også fra Thailand og Marokko og Ærø, økoskummetmælk, en hel oprindelig frit- og løsgående økologisk, men dog til sidst alligevel med nænsom økse (slå ikke så hårdt, morfar!) og med bind for øjnene dræbt jydekylling, den er eddermame stor, kan jeg bevidne, har nok årnli kvabbet rundt og mæsket sig med nedfaldsæbler og affaldspommesfritter og orme og almindeligt bondegårdssnask, mens den har muntret sig med hanekyllingerne i solopgangen. Hertil lidt snolder i form af karotter og små, sjove radiser til ungerne. En pose æbler og nogle ferskner afrunder deres indkøb sammen med superproteinrige grovboller og fire liter danskvand uden tilsætningsstoffer bortset fra E45.

Så kommer mændene bagefter. De skubber en kasse øl foran sig, smider fire store colaer, otte pakker chips, slik i lange baner op på båndet sammen med flere flasker slavewhisky, der stilles lidt mere forsigtigt, griner og skubber lidt til hinanden med maver, der ikke har rynker.

Tre år for broccoli, tre år!

Sladderhankeforeningen

Sladderhankeforeningen

I min forening sladrer vi!

 

Vi er nogle enormt søde og sjove kvinder, der har en hel privat selskabsforening, SLADDERHANKEFORENINGEN,  hvor mænd ikke har adgang. Vores formål er at mødes og snakke sammen om det, vi har brug for at snakke om. Og det er som regel de andre. Dem, der ikke er til stede. Vi er stort set altid alle med til møderne, da vi har oplevet, hvor risikabelt det kan være, hvis man ikke selv er til stede.

I vores uskrevne reglement står, at man gerne må sladre. Det viser vores store interesse i andre mennesker. Det betyder også, at vi har mulighed for at gribe ind, såfremt vi under sladderen bliver opmærksom på uheldige forhold. For eksempel så Sus den anden dag Elviras mand i selskab med en yngre dame, som han kyssede kærligt. Hvis ikke man bør fortælle det til Elvira, så ved jeg snart ikke. I øvrigt lo hun bare og påstod, at det var hans søster, han havde mødt der på gågaden.

Snakken på vores møder foregår tvangfrit; vi har ikke knive i ærmet, kun på bordet for at kunne skære kagerne over, hvis tre er for mange og to en halv er tilpas.

Vores formand er ikke noget med forkvinde eller forperson, for i den forbindelse er "mand" ikke en kønsbetegnelse. Det er et begreb, der kendetegner den, der tegner firmaet. Hun er heller ikke decideret formand; hun er blot den, der snakker mest. Det kan være irriterende, når man nu selv sidder og brænder inde med vigtige informationer om overboen.

Vores yndlingsvittigheder går på ord som hanekyllinger, undersåtter, jeg ved bedst, og vi sørger for derhjemme - altid - at være nærmest fjernbetjeningen.

Det gode humør kommer stort set automatisk; der er noget vederkvægende i at tale dårligt eller ligefrem ondt om andre mennesker, for så bliver man selv meget bedre. Hen mod slutningen af møderne mangler vi ofte ammunition til flere sladderhistorier, men så tager vi fat på den gulerodsfarvede mand, og så kører den bare derud igen …

Vores forening er i virkeligheden grundlaget for, at vi lever længere end mændene. Beviset er, at de fleste af os fløjter, når vi går hjem efter mødet. Man bliver simpelt hen i godt humør ved at være sammen med ligesindede.

THY.pt har desværre ikke kunnet opstøve billeder af mænd, der sladrer.

Maleriudstilling i Hanstholm

Maleriudstilling i Hanstholm

Aleksei Svetlov

er russer, der har boet i Sverige i 30 år og som maler malerier, der er noget helt særligt. Se titelbilledet af Hanstholm Fyr omgivet af sporvognsskinner og en enkelt sporvogn. Det er ikke set i Hanstholm nogensinde. Her ser vi et billede af tre bygninger, der alle befinder sig på en slags badebro og en sporvogn i baggrunden.
Han udstiller på Hanstholm Fyr fra 28. marts til 31. maj, og der er al mulig grund til at aflægge fyret et besøg. Venlige frivillige viser til rette og forklarer, og minsandten om der ikke også er en café med kaffe og rugbrødskage … 
Brug påsken til at besøge stedet. Malerierne er i sig selv en oplevelse værd!

Aleksei Svetlov

Allerede som 5-årig viste han så store evner, at hans kunsterkarriere kunne begynde.

Var det noget for en café her?

En samling spiritusflasker på rad og række og nogle væltede glas.

Et par dejlige gamle biler

Alexei Svetlov er 62 år og født i Sct. Petersborg. 

Nu får Thisted sin regnskov

Nu får Thisted sin regnskov

nogle billeder stammer fra Thisted Lokalarkiv

Titelbilledet:

Thisted 1930. Thisted Zoologiske have eller Thykiers have som den også blev kaldt. Købmand H.N. I Thykjer, der ejede kalkværket i Torp, foretog med flint og bleger derfra en opfylding i fjorden. Han anlagde en stor og dejlig have og opførte en sommervilla; efter hans død overgik haven til et konsortium, der senere afstod det til Thisted Kommune. I 1930'erne var der Zoologisk have, og ved kystvejens anlæg i årene 1950-53 blev haven gennemskåret.

23-11-2023  Peter Foged Nielsen
Thykiers Have - fjernet ved Kystvejens etablering - en mindre del af huset blev dog stående indtil ca. 1970.

Og hvorfor er den gamle zoo interessant?

Fordi den kommer igen …!

Sparekassen Thy, der har foræret kommunen kr. 10 millioner til fornyelse af Store Torv, er en smule overrasket over, at renoveringen af torvet slet ikke kommer til at koste så meget. Kommunen har derfor for resten af pengene foreslået en moderne form for zoo som - i Randers Regnskov.
Og regnskoven skal ligge på det sted, hvor J. P. Jacobsen-Centret ligger.
En unavngiven ansat på kommunen siger, at fliserne på Store Torv i vid udstrækning kan genbruges og afslører, at man simpelt hen påtænker at rive J.P.Jacobsen-Centret ned og i stedet opføre noget Randers Regnskov-lignende.

Det bliver en kæmpeturistattraktion for Thisted.

Randers Regnskov tiltrækker formidabelt mange turister og andre mennesker og skaber dermed gode forudsætninger for byens mange andre spændende tilbud. Det samme forventes at ske i Thisted.

Udvalget til Forskønnelse af Store Torv er her på vej en tidlig regnfuld morgen over mod det nuværende center. Billedet er fra sidste år, men allerede der foretrak et flertal af medlemmerne en Thisted Regnskov og et noget billigere flisearbejde på torvet.
"Det vil blive et must for Thisted", erklærer et anonymt medlem.
"Hvorfor denne anonymitet", spørger din udsendte regnskovsmedarbejder.
"Fordi der ikke er skrevet kontrakt endnu", lyder svaret.
"Vi tror ikke, vi kan få det igennem", lød det opgivende.

Men nu ser det lyst ud. Forhandlingerne med ejerne af centret er langt fremme.

Lidt historie:

Thisted Zoologiske have eller Thykiers have, som den også blev kaldt.
Købmand H.N. I Thykjer, der ejede kalkværket i Torp, foretog med flint og bleger derfra en opfylding i fjorden. Han anlagde en stor og dejlig have og opførte en sommervilla; efter hans død overgik haven til et konsortium, der senere afstod den til Thisted Kommune. I 1930erne var der Zoologisk have, og ved kystvejens anlæg i årene 1950-53 blev haven gennemskåret.
Derefter blev Søbadet etableret.

Her ses Abehuset fra dengang.

1915. Thisted Zoologiske have eller Thykiers have