Butiksdød i Thisted? (3 af 3)

af Hanne Havgasse | 17. mar 2026 | Fællesskab, Sprogligt, THY

Vestergade i Thisted

Hvad kunne være realistisk for Thisted, og for nogens vedkommende allerede er sat i værk?

Med nærheden til Nationalpark Thy og Limfjorden kunne nogle stærke idéer være:

1. “Nationalparkens by”
Et sted hvor turister naturligt starter deres besøg.

2. Thy-mad og lokale produkter
Fisk, øl, ost, kød, naturprodukter.

3. Et rigtigt torveliv
Faste markedsdage hele sommeren.

4. Mere café- og udeliv
Små pladser med udeservering.

5. Events hele sommeren
Musik, madfestivaler, outdoor-events.

💡 Mange byplanlæggere siger faktisk noget ret enkelt:

En gågade overlever kun, hvis folk har lyst til at være der – også uden at købe noget.

pop-upbutikker

Tom butik = død gade.

En løsning mange steder:

meget lav husleje i 3-6 måneder
kunstnere
lokale designere
små fødevareproducenter
iværksættere

Det giver:

flere lys i vinduerne
variation i gaden
nye butikker kan testes uden stor risiko.

Det vigtigste mange steder er:

👉 at folk opholder sig i gaden.

Det kan skabes med:

flere siddepladser og bænke
blomster og grønne områder
små musikarrangementer
udeservering

Når folk sidder og hygger sig, opstår der automatisk mere handel.

En vigtig mulighed for Thisted

Noget som kunne være ret unikt:

At gøre centrum til “porten til Nationalpark Thy”.

Det kunne være:

outdoor-butikker
cykeludlejning
nationalpark-info
lokale naturprodukter

Så turister næsten ikke kan undgå at komme ind i byen.

✅ Erfaringen fra mange danske byer er ret klar:

En gågade overlever bedst, hvis den bliver en blanding af
handel + mad + oplevelser + ophold.

Butiksdød i Thisted? (2 af 3)

af Hanne Havgasse | 16. mar 2026 | Fællesskab, Sprogligt, THY

Vestergade i Thisted

Hvad gør man i andre byer?

hjørring

Hjørring valgte denne strategi:

kulturinstitutioner i centrum
teater og kunst
events og byliv
blanding af handel og oplevelser

Det betyder, at folk har flere grunde til at komme ind i byen.

ringkøbing

Ringkøbing satsede på kvalitet og æstetik.

Tiltag:

meget flot byrum (blomster, brolægning, belysning)
mange små specialbutikker
turister ledes aktivt ind i byen
torvedage og markeder

Resultat:
Turisterne fra Vesterhavet går ind i byen – og bruger penge.

svendborg

Svendborg besluttede ret tidligt, at centrum ikke kun skulle være butikker.

Tiltag der virkede:

mange små caféer og restauranter
events og musik i gaderne
tæt forbindelse mellem havn og gågade
fokus på turisme og maritime oplevelser

Resultat:
Centrum blev et sted folk opholder sig, ikke bare handler.

1. Gågaden skal være en oplevelse – ikke kun butikker

Detailhandel alene kan sjældent redde en gågade længere.

Mulige tiltag eller allerede opståede:

små madsteder, street food eller torvehal
udeservering og cafézoner (Café Amalie)
små koncerter og events
kunst i gaden (Det gamle rådhus)
legezoner til børn (faktisk på Store Torv - om sommeren)

Pointen:
Folk skal have en grund til at opholde sig i byen.

2. Flere boliger i centrum

Mange byer har opdaget noget vigtigt:

👉 Beboere skaber liv hele året.

Manglende tiltag:

omdanne tomme butikslokaler til boliger
seniorboliger i centrum
studieboliger

Det giver liv i gaden også om aftenen.

3. Midlertidige butikker (pop-up)

Tom butik = død gade.

Løsning mange steder:

pop-up butikker
kunstnere
lokale fødevareproducenter
små designbutikker

Kommunen eller handelsstandsforeningen kan give billig korttidsleje.

4. Turister skal have en tydelig grund til at komme ind i byen

Området omkring Nationalpark Thy har mange turister. Men mange kører bare forbi.
Mulige magneter:

lokale fødevarer fra Thy
fisk og skaldyr
bryggerioplevelser
outdoor-butikker
nationalpark-center i byen

5. Arrangementer der gentages

Succesrige gågader har faste begivenheder.
Eksempler:

torvedag hver uge (det har vi)
street food-weekend
musik i gaden (somme tider)
sommermarked (ja)
julemarked (ja)

Gentagelse er vigtigt – folk lærer det.

6. Gaden skal være flot og grøn

Det lyder banalt, men virker.

træer og blomster
siddepladser
god belysning
små pladser hvor folk kan sidde

Mange steder kaldes det “opholdsby” i stedet for handelsby, og det mangler vi i høj grad. Både Vestergade og Storegade er kedelige fliseveje uden særlige hyggelige kendetegn. Ja, måske lidt i Storegade, og måske har Chokoladekurven privat bidraget til en god stemning.

7. Parkering og adgang

Hvis det er besværligt at komme ind til centrum, vælger folk supermarkedet.
Derfor:

gratis korttidsparkering (45 minutter i kælderen under centret, - burde det ikke være 2 timer?)
tydelig skiltning
let adgang fra havn og station

8. Samling af funktioner i centrum

En stærk strategi er at placere ting i gågaden:

bibliotek
kulturhus
turistinformation
kommunal service
offentlig toilet på Frederiks Torv bør genåbnes

Så kommer folk automatisk.

En vigtig erkendelse

I mange byer (også i Nordjylland) er konklusionen:

👉 Gågaden kan ikke længere kun være detailhandel.

Den skal være:

handel + mad + kultur + oplevelser + boliger.

Butiksdød i Thisted? (1 af 3)

af Hanne Havgasse | 15. mar 2026 | Fællesskab, Sprogligt, THY

Thisted Lokalarkiv.
Billede af Klaus Madsen. Frank Svendsen foran sin dyrehandel i Nørregade.

03.12.1986. Den bette butik i Vestergade. Foto- Tage Jensen 01

Den bette butik i Vestergade, 1986. Foto: Tage Jensen

De eksisterer ikke mere. I dag er det svært at drive en butik på grund af omkostningerne. Omkostninger til medarbejdere, omkostninger til drift i det hele taget, og spørgsmålet er kun, om det er det, der er skyld i butiksdøden i Thisted og andre byer i Thy.
Betjeningsfrie butikker kunne være på campingpladser, havneanlæg; alle steder, hvor der vil være et behov for almindelige dagligvarer.
Første gang skal man oprette sig med NemID og være fyldt 16.

At betjene sig selv er ikke fremmed for os kunder. I flere fødevarebutikker kan man selv scanne varerne og betale med sin app.

Butik på Grydetorv, 1981. Foto: Tage Jensen

I gamle dage var der butikker alle vegne.

Forestil dig, at du står og mangler en dippedut i din lejlighed. Ingen butikker er der tilbage i Thisted Centrum. Du gider ikke køre helt ud i den anden ende af byen. Gågaden er ved at blive nedlagt. Når der ingen butikker er der, kommer der heller ingen mennesker. Eller turister. Nu kan du med god grund klø dig i håret … Her viser vi et billede af en betjeningsfri butik. Ingen ansatte!

Der er flere spørgsmål.

Men - er det vejen frem?
Kan man forestille sig den slags butikker handle med andet end daglige fødevarer? Kan de handle med elektronik? Haveredskaber? Kunne Jem og Fix være sådan en betjeningstom box?

Vil vi kunder synes, at betjeningen er unødvendig? Eller vil vi af og til have brug for kvalificeret sagkundskab?

Ikke alt lader sig købe digitalt. Skal man have et nyt TV, der skal passe ind i stuen med de forstærkere og højtalere, man har i forvejen, har man sandsynligvis også tvivl om format og krævede egenskaber. Skal man have nye gardiner, gad jeg da godt se den pensionist, der kommer fra et arbejde på et forsikringskontor, der har forstand på at sy eller vælge de rigtige!

Vi er formentlig en hel del, der ikke har forstand på alt i de forskellige brancher, og så står vi der!

Noget af det, der har været fremme til afhjælpning af butiksdød, er kommunens villighed til at yde økonomisk hjælp til nye forretninger, til iværksættere og til mennesker, der har modet til at forsøge sig på markedet. Ofte får de relativt høje lejepriser skylden for nøgler, der må drejes rundt. Man formoder, at markedskræfterne ordner den side af sagen. En udlejer, der ikke kan leje sin butik ud, får jo ingen indtægt. Og så må lejen ned.

Det ville være dejligt, hvis ingen forretningslokaler står tomme, når Thisted By fejrer sit 600-års jubilæum om 99 år.

Nye muligheder for Thisted

Forestil dig en fremtid, hvor Thisted er fyldt med liv og butikker, der tilbyder alt fra lokale delikatesser til unikke håndværk. Butikker uden betjening kan være en del af løsningen, men hvad med at tænke endnu større? Hvordan ville det være at se pop-up butikker, der skifter hver måned og bringer nye varer og oplevelser til byen? Forestil dig et fællesskab, hvor lokale iværksættere får mulighed for at vise deres produkter og skabe en dynamisk handelsplads. Thisted kan blive et sted, hvor innovation og tradition går hånd i hånd, og hvor hver gadehjørne fortæller sin egen historie.
Måske ville Thisted på den måde blive den første, og folk fra nær og fjern vil valfarte tilbyen for at studere de mange nye tiltag. Altså.

Læs i kommende artikler om tre andre byer, der har grebet butiskdøden utraditionelt an, og hvordan deres strategi kunne have indflydelse på Thisted by.

Hvordan går det med gammeldags papirbøger?

af Hanne Havgasse | 3. mar 2026 | Artikler, Samfund

er papirbøgernes dage talte?

Nej! Stigning i trykte bøger

Ifølge Bogpanelets seneste årsrapport fra 2025 har salget af trykte bøger faktisk været stigende i Danmark, og fysisk bogsalg har vundet markedsandele tilbage fra digitale formater. Specifikt steg salget og udlånet af fysiske bøger i 2024, efter en periode med fald. Dette gælder også biblioteksudlån af papirbøger.
Det samlede antal bog-lån (print + digitalt) har nået det højeste niveau i et årti, hvor fysiske bøger udgør størstedelen af udlånet.

341940-1945 Ballebys Boghandel, Storetorv

Statistik viser foretrukne formater

I en undersøgelse fra Danmarks Statistik foretrækker flertallet af danskerne fysiske bøger, især for skønlitteratur — omkring 58 % foretrækker papir — mens e-bøger bruges mest af de yngste læsere (16-24 år), og lydbøger ofte er mere populære end e-bøger i mange aldersgrupper.

👉 Det viser, at papirbogen stadig er det mest almindelige valg for traditionel læsning i Danmark.

401940-1945 Chr. Christensen, Bog -& papirhandel

Digital læsning vokser, men fylder mindre

📈 E-bogsmarkedet vokser, men fra lavt niveau

Markedet for e-bøger i Danmark forventes at vokse moderat i de kommende år med flere brugere (f.eks. omkring 1,3 million e-bogsbrugere i 2030 ifølge prognoser).
E-bogs- og lydbogslæsning er især udbredt blandt yngre og mere teknologisk aktive læsere, og Danmark er blandt de EU-lande med den højeste andel af e-bogskøb.

Men selvom e-bøger vokser, er de stadig en mindre del af det samlede bogmarked i Danmark sammenlignet med fysiske udgivelser.

361940-1945 Buchholz Boghandel, Vestergade

Færre nye udgivelser – begge formater

Ifølge den seneste statistik fra Bogpanelet er antallet af nyudgivelser faldet fra 2023 til 2024:

Trykte bøger: ca. –12 %
E-bøger: ca. –17 %
Lydbøger: ca. –24 %

Det tyder på, at markedet måske konsoliderer sig, og forlagene udgiver færre titler samlet set – selvom salget af de eksisterende titler kan være stabilt eller voksende.

Datering- 1940-1945 Thisted, Biblioteket, Thingstrupvej.

Biblioteker og lån

Bibliotekerne i Danmark oplever stor aktivitet:

Biblioteksudlån af fysiske bøger har været på stigende kurs siden corona-pandemien, næsten tilbage på før-corona-niveau.
Digitale udlån (e-bøger og lydbøger via f. eks. eReolen) øgedes også tidligere, men stadig som mindre del af det samlede udlån.