Butiksdød i Thisted? (1 af 3)

Butiksdød i Thisted? (1 af 3)

Thisted Lokalarkiv.
Billede af Klaus Madsen. Frank Svendsen foran sin dyrehandel i Nørregade.

Den bette butik i Vestergade, 1986. Foto: Tage Jensen

De eksisterer ikke mere. I dag er det svært at drive en butik på grund af omkostningerne. Omkostninger til medarbejdere, omkostninger til drift i det hele taget, og spørgsmålet er kun, om det er det, der er skyld i butiksdøden i Thisted og andre byer i Thy.
Betjeningsfrie butikker kunne være på campingpladser, havneanlæg; alle steder, hvor der vil være et behov for almindelige dagligvarer.
Første gang skal man oprette sig med NemID og være fyldt 16.

At betjene sig selv er ikke fremmed for os kunder. I flere fødevarebutikker kan man selv scanne varerne og betale med sin app.

Butik på Grydetorv, 1981. Foto: Tage Jensen

I gamle dage var der butikker alle vegne.

 Forestil dig, at du står og mangler en dippedut i din lejlighed. Ingen butikker er der tilbage i Thisted Centrum. Du gider ikke køre helt ud i den anden ende af byen. Gågaden er ved at blive nedlagt. Når der ingen butikker er der, kommer der heller ingen mennesker. Eller turister. Nu kan du med god grund klø dig i håret … Her viser vi et billede af en betjeningsfri butik. Ingen ansatte!

 

Der er flere spørgsmål.

Men - er det vejen frem?
Kan man forestille sig den slags butikker handle med andet end daglige fødevarer? Kan de handle med elektronik? Haveredskaber? Kunne Jem og Fix være sådan en betjeningstom box?

Vil vi kunder synes, at betjeningen er unødvendig? Eller vil vi af og til have brug for kvalificeret sagkundskab?

Ikke alt lader sig købe digitalt. Skal man have et nyt TV, der skal passe ind i stuen med de forstærkere og højtalere, man har i forvejen, har man sandsynligvis også tvivl om format og krævede egenskaber. Skal man have nye gardiner, gad jeg da godt se den pensionist, der kommer fra et arbejde på et forsikringskontor, der har forstand på at sy eller vælge de rigtige!

Vi er formentlig en hel del, der ikke har forstand på alt i de forskellige brancher, og så står vi der!

Noget af det, der har været fremme til afhjælpning af butiksdød, er kommunens villighed til at yde økonomisk hjælp til nye forretninger, til iværksættere og til mennesker, der har modet til at forsøge sig på markedet. Ofte får de relativt høje lejepriser skylden for nøgler, der må drejes rundt. Man formoder, at markedskræfterne ordner den side af sagen. En udlejer, der ikke kan leje sin butik ud, får jo ingen indtægt. Og så må lejen ned.

Det ville være dejligt, hvis ingen forretningslokaler står tomme, når Thisted By fejrer sit 600-års jubilæum om 99 år.

Nye muligheder for Thisted

Forestil dig en fremtid, hvor Thisted er fyldt med liv og butikker, der tilbyder alt fra lokale delikatesser til unikke håndværk. Butikker uden betjening kan være en del af løsningen, men hvad med at tænke endnu større? Hvordan ville det være at se pop-up butikker, der skifter hver måned og bringer nye varer og oplevelser til byen? Forestil dig et fællesskab, hvor lokale iværksættere får mulighed for at vise deres produkter og skabe en dynamisk handelsplads. Thisted kan blive et sted, hvor innovation og tradition går hånd i hånd, og hvor hver gadehjørne fortæller sin egen historie.
Måske ville Thisted på den måde blive den første, og folk fra nær og fjern vil valfarte tilbyen for at studere de mange nye tiltag. Altså.

Læs i kommende artikler om tre andre byer, der har grebet butiskdøden utraditionelt an, og hvordan deres strategi kunne have indflydelse på Thisted by.

Hvordan går det med gammeldags papirbøger?

Hvordan går det med gammeldags papirbøger?

er papirbøgernes dage talte?

Nej! Stigning i trykte bøger

  • Ifølge Bogpanelets seneste årsrapport fra 2025 har salget af trykte bøger faktisk været stigende i Danmark, og fysisk bogsalg har vundet markedsandele tilbage fra digitale formater. Specifikt steg salget og udlånet af fysiske bøger i 2024, efter en periode med fald. Dette gælder også biblioteksudlån af papirbøger.

  • Det samlede antal bog-lån (print + digitalt) har nået det højeste niveau i et årti, hvor fysiske bøger udgør størstedelen af udlånet.

Statistik viser foretrukne formater

  • I en undersøgelse fra Danmarks Statistik foretrækker flertallet af danskerne fysiske bøger, især for skønlitteratur — omkring 58 % foretrækker papir — mens e-bøger bruges mest af de yngste læsere (16-24 år), og lydbøger ofte er mere populære end e-bøger i mange aldersgrupper.

👉 Det viser, at papirbogen stadig er det mest almindelige valg for traditionel læsning i Danmark.

Digital læsning vokser, men fylder mindre

📈 E-bogsmarkedet vokser, men fra lavt niveau

  • Markedet for e-bøger i Danmark forventes at vokse moderat i de kommende år med flere brugere (f.eks. omkring 1,3 million e-bogsbrugere i 2030 ifølge prognoser).

  • E-bogs- og lydbogslæsning er især udbredt blandt yngre og mere teknologisk aktive læsere, og Danmark er blandt de EU-lande med den højeste andel af e-bogskøb.

Men selvom e-bøger vokser, er de stadig en mindre del af det samlede bogmarked i Danmark sammenlignet med fysiske udgivelser.

Færre nye udgivelser – begge formater

Ifølge den seneste statistik fra Bogpanelet er antallet af nyudgivelser faldet fra 2023 til 2024:

  • Trykte bøger: ca. –12 %

  • E-bøger: ca. –17 %

  • Lydbøger: ca. –24 %

Det tyder på, at markedet måske konsoliderer sig, og forlagene udgiver færre titler samlet set – selvom salget af de eksisterende titler kan være stabilt eller voksende.

Biblioteker og lån

Bibliotekerne i Danmark oplever stor aktivitet:

  • Biblioteksudlån af fysiske bøger har været på stigende kurs siden corona-pandemien, næsten tilbage på før-corona-niveau.

  • Digitale udlån (e-bøger og lydbøger via f. eks. eReolen) øgedes også tidligere, men stadig som mindre del af det samlede udlån.

Vinterens “glæder”

Vinterens “glæder”

Nogle fortove er fint rengjorte for sne som her på Thorsgade, - i hvert fald her til venstre …

Eneste trøst er formentlig, at vinteren først kom efter helligdagene …

Det tog nok omkring en halv time at få al den sne væk …

Ikke engang en smøgtrængende gad sidde her …

sjap, sjap, sjap

Med lidt god vilje kunne dette scenarie  godt opfattes poetisk …

Snak og/eller lyt

Snak og/eller lyt

Der er noget, der undrer mig. Forleden var jeg - som tidligere beskrevet - til venindejulefrokost og lagde der mærke til det samme fænomen, jeg har set alle mulige andre steder.
Der findes mennesker, der kun kan tale om sig selv, og som ikke er spor interesseret i andre.
Ja, det er noget af en påstand. Bevis det, siger du. 
Og så kommer du nok i tanker om, at du også kender en eller flere, der snakker mere, end de lytter.

Nogle gange foregår det sådan (navnene er opdigtede, de hedder noget andet, men det er jo ligegyldigt):

Marie starter med at oplyse, at hun lige har været i Berlin. "Og da vi så kom ind på hotellet, viste det sig, at der ikke var elevator!"
Straks udbryder Bente: "Ja, men det har jeg også oplevet! Sidste år var vi i Paris, og der …"
Herefter har Bente overtaget hele snakken, og ingen spørger Marie ud om det videre forløb.

I ethvert selskab findes der en Bente, der altid er parat til at overtage snakken og dirigere den derhen, hvor HUN synes, den skal hen.
Værre er Super-Bente, som ikke alene overtager snakken, men som også er bedrevidende. Hende kan du aldrig imponere med din viden, for den har hun forlængst gennemskuet. Hun ved det hele, og hendes gentagne motto er: "Nej, nu skal du høre, hvordan du skal gøre det!"

Træls at snakke med en person, der blot venter på, at du skal blive færdig, så hun kan komme til.

Nu har jeg hele vejen skrevet om kvinder (det er nok dem, jeg kender mest til), men jeg er sikker på, at der findes en Bente også hos mændene …

Om rygning

Om rygning

Min veninde, Johanne, var forleden til venindejulefrokost med 29 andre kvinder i passende alder. Hun kom til at sidde ved siden af Birgit ved et bord til otte, og da alle havde sat sig, bød værtinden, Britt, velkommen; hun forklarede lidt om menuen og fremhævede nu, da det var hendes tur, at hun ville favne bredt. Blandt andet derfor havde hun givet Birgit tilladelse til at ryge under frokosten - som den eneste i selskabet. Og man skal beskytte mindretallet, fremhævede hun med et lille smil.

Johanne tænkte, at det jo nok kun lige gjadt en enkelt smøg i pausen, og det kunne man vel som ikkeryger sagtens acceptere. Selv om - kunne hun så ikke bare gå udenfor?
Højt sagde hun til sit bord, herunder til Birgit, at hun jo havde problemer med netop rygning, idet hun i mange år havde døjet med astma og permanent skulle tage medicin.

Birgit tog en smøg frem fra sin pakke og tændte den: "Nå, jeg glæder mig i hvert fald til frokosten!" og havde ikke flere kommentarer. 
Hun røg uafbrudt i pauserne mellem de enkelte retter, og ingen af de andre sagde noget.

Først bagefter kom de alle og udtrykte medfølelse med Johanne.

Hvad burde de have gjort? Hvad skulle værtinden have gjort?