Køkultur og tre uskrevne love

Køkultur og tre uskrevne love

Fredag eftermiddag klokken 14 er der kø ved kasserne

Der er tre kasser åbne og lang kø alle tre steder. Vi står tålmodige alle og venter på, at det skal blive vores tur. Jeg står bag en kvinde, der bærer på en kasse vin med seks flasker rosévin.

– Er den ikke tung, spørger jeg denne for mig ukendte.

– Nej, det er ikke så slemt, siger hun med et smil. – Men måske burde jeg have taget en kurv?

– Du vidste måske ikke, at du også ville købe vin?

– Jo, faktisk.  Men da jeg kom, var der ingen kø ved kasserne.

– Sådan er det altid. Det er en regel, der ikke er skrevet ned: Når man kommer ind i butikken, er der masser af plads ved kassen, og når man skal betale for varerne , er der en kilometerlang kø!

Hun smiler igen, faktisk griner hun lidt:

– Der er flere regler. Jeg står tit i en kø og ser, at nabokøen går hurtigere. Så kan jeg finde på at skifte kø og stille mig op i den anden kø. Men det skal man aldrig! For her er en simpel, men fastslået regel: I samme øjeblik forsinkes den nye kø, samtidig med at den gamle, den man forlod, pludselig - som ved et trylleslag - bliver ekspresekspederet!!

Jeg nikker grinende, og så er det hendes tur ved kassen. Da hun er færdig og har betalt, nikker hun med et smil:

– Hej, og tak for snakken!

Regel 3: Du kan godt snakke med fremmede mennesker

 

Kongeparret i Thisted

Kongeparret i Thisted

Der er noget kongeligt over Thy

Konge-parrets besøg 26.08.2025

stilhed før stormen

Alt er klart!

Flagene er parate

Politiet er parat

Vuggestuen er parat

Folket er parat

Scenen foran det gamle rådhus er sat

Så kommer optoget!

Fine biler

det imponerer ikke hestene

hvad folk på gaden sagde

- og de havde mange kommentarer! De fleste er kongetro, kan man forstå; her var vist ingen republikanere? Som en af dem forleden mumlede: Det er svært at have noget mod kongehuset, når de er så satans sympatiske!

“Har I set, de har åbnet toiletterne på Frederiks Torv!”

Dame til højre for mig

Flere offentlige toiletter-tilhænger

“Hvor kommer de fra? Nå, dernede! Jeg troede, de skulle komme oppe fra …”

Herre til højre for mig

Hesteinteresseret

“Borgmesteren så noget træt ud?”

Herre skråt bagfor

Stemte på V sidste gang. For sidste gang?

“Hvor mange politiere er der mon? Sikkert flere end 20! Sjældent at se politi i Thisted”

Dame skråt bag mig

Lov og orden-tilhænger

“Jeg var i Hanstholm her til morgen og Hans Majestæt fik lov at trykke min hånd!”

Dame lidt længere borte

Taler russisk, men ikke efter feb. 22

“Ham den unge betjent i civil. Er han leder? Hvorfor tager de ikke en ældre - som mig f. eks.”

ældre Herre bagved

Bilentusiast med stor selvtillid

Tidligere kongelige besøg

1. 1938 – Kong Christian X ved Oddesundbroens indvielse
  • Den 5. maj 1938 deltog Kong Christian X og Dronning Alexandrine i indvielsen af Oddesundbroen.

  • Det er et af de tidligste dokumenterede kongebesøg i nyere tid med visuel dokumentation via fotos.


2. 2009 – Dronning Margrethe og Prins Henrik besøger Thy
  • I august 2009 besøgte Dronning Margrethe og Prins Henrik

    Thy, bl.a. Klitmøller.


3. 2011 – Kronprinsparret besøger Thy
  • I august 2011 besøgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Thisted som en del af deres officielle program.


4. 2021 – Dronning Margrethe til sommertogt i Thy
  • Dronning Margrethe deltog i sommertogtet og lagde til i Hanstholm Havn den 30. august 2021.

  • Hun besøgte bl.a. Nationalpark Thy og deltog i modtagelsen ved Bunkermuseum Hanstholm.

KONGEBESØG 05.05.1938 VED ODDESUNDSBROENS INDVIELSE.
22-04-2010 Kirsten Köneke:
Forrest t.h. Kong Christian d. X og Dronning Alexandrine - bagerst t.v. kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid.
 13-09-2010 Michael Riber Jørgensen:
Parret i midten er arveprins Knud og arveprinsesse Caroline Mathilde
Thisted Lokalarkiv

Slankekur? Bwadr!

Slankekur? Bwadr!

Et af de oftest forekommende ønsker er givetvis noget med at slanke sig.

Derfor er det rart at læse eksperters råd: Hold nu op med alle de slankekure! Hvis de virker, virker de kun kort tid, og så er man skruet tilbage til begyndelsen og kan konstatere, at det hele kun har været godt for mirakelpillernes bagmænd. Tro ikke på piller med store, slagkraftige TV-reklameindslag! Det eneste, der slanker, er din tegnebog (hvis du ved, hvad det er for en størrelse?) og modsat fylder dine køb af disse piller bagmændenes bankkonti.

Eksperterne anbefaler dig at leve, som du plejer. Og så gør det ikke noget, hvis du skæver en anelse til de gode råd, der fra tid til anden strømmer af sted i tidens syndflod af leveregler.

Humlen er at tage den med ro, men gøre det nogenlunde velovervejet - og gøre det klogt!

Mere motion kunne blot være at tage trappen, ikke elevatoren, gå en smule længere, når man går og ikke nødvendigvis altid skyde genvej! Når du taler med svigermor, kan du trave rundt i dit hjem, mens du snakker! Hvorfor ikke? Måske opdager du den sidegevinst, der hedder, at du taler meget mere frit og utvunget, fordi du ikke sidder ned. Prøv det selv!

Flere grønsager kan ske med en ganske lille ændring i det daglige indkøbsmønster. Sørge for en pose ærter, gulerødder og broccoli i fryseren. Bønner er også godt, og en håndfuld giver din mad kvalitet.

Måske undlade det ekstra glas vin, hvor smagen alligevel er på retur. Drop smøgerne, hvis muligt. Uden at fornærme nogen (min egen smøgafhængige far døde af lungecancer) kan man vel godt tillade sig at kalde en ryger for en person, der har ild i nogle plantedele omviklet af papir og som sådan afhængig af nikotinen, der bevisligt er den største dræber. 

 

Så kommer vi til det psykiske. Det betyder meget mere, end vi forestiller os. 

Fremfor alt andet er humøret og livslysten noget af det vigtigste. Sørg for at fremme smil og latter. Om ikke andet kan man vælge en humørudsendelse på TV frem for en dokumentar om noget kritisabelt. Der er mængder af panderynkende hændelser i verden i dag. Da du formentlig ikke kan gøre noget ved Trump eller Putin eller andre af disse politiske personer, kan du måske afgøre, hvad der er vigtigst for dig.
Lån bøger af Finn Søeborg på biblioteket. Grin sammen med vennerne. Ikke mindst, hvis det golfslag, man lige har leveret ude på banen, havner i krat, skov eller naboens have. Hyg dig med vennerne. Elsk din kone eller mand. Hvis det er for meget, så nøjes med en gang imellem at stryge vedkommende i nakken eller omfavne i et kærligt kram.

Er du gift, skøn på det. En ægtefælle er noget af det mest uundværlige for os ældre. Har du ikke en sådan, kan det være en mulighed at skaffe sig en veninde eller ven, man har det godt sammen med. En, man kan drikke kaffe eller spise mad sammen med og i øvrigt snakke med om stort og småt.

Den tredje hjernehalvdel?

Den tredje hjernehalvdel?

Hvad laver vi egentlig, når vi ikke laver noget?

Svar: Vi hiver mobilen frem! I hver en ledig pause, vi under os under indkøbsturen, på shopping, mellem to aftaler, under ethvert stykke arbejde; selv hvis den elskede er inden for berøringsafstand, tænker vi på mobilen.

Hvert et ledigt øjeblik hiver vi mobilen frem og ser, om Putin har opgivet krigen, eller SVM har udskrevet valg, eller Trump har fået et sammenbrud. eller onkel Hans har fødselsdag i dag og skal have en hilsen, eller naboens kat har endelig fundet hjem og og og …

Hvad i alverden lavede I gamle mennesker egentlig i gamle dage, da der ikke var noget, der hed mobilos? Gik I bare der og snakkede sammen? Og var afhængig af dem, der mere eller mindre med vilje var i nærheden? Det må have været frygteligt!

Jeg tilstår, at jeg faktisk også hiver mobilen frem ved enhver lejlighed. Nu er jeg ikke så gammel, men alligevel. Hver eneste stund, hvor jeg for eksempel skal vente, hiver jeg straks mobilen frem for lige at se, om der er sket noget, om nogen har skrevet til mig, eller om der er noget interessant på Facebook.

Jeg siger til mig selv, at som journalist skal man altså følge med - hele tiden. Være opmærksom på, hvad der sker hvor, med hvem og hvor længe. Det kræver naturligvis en tændt mobil. Hvad ellers?

Men vi er jo ikke journalister alle sammen. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor alle andre også hiver deres mobil frem.

money-mouth

Ved et tilfælde stødte jeg så alligevel ind i et menneske, der ikke havde en mobil i hånden:

Den sidste fortrydelse

Den sidste fortrydelse

Her er de mest almindelige årsager til fortrydelse på dødslejet, ifølge en amerikansk sygeplejerske i palliative afsnit på amerikanske hospitaler.

1. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, som var tro mod mig selv og ikke det, som andre forventede af mig.

- Dette var den mest almindelige fortrydelse af alle. De fleste havde ikke engang udlevet halvdelen af deres drømme og skulle dø velvidende, at det var på grund af de valg, de havde truffet eller ikke havde truffet. Det at være rask giver en frihed, som kun få mennesker opdager, indtil de ikke længere har den, siger hun.

2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt.

- Dette udsagn kom fra alle de mandlige patienter, som jeg passede. De savnede at være en del af deres børns opvækst, og de savnede deres partners selskab.

3. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.

- Mange folk havde undertrykt deres følelser for at holde fred med andre mennesker. Som resultat af det har de affundet sig med middelmådige tilværelser og aldrig udviklet sig til de mennesker, som de havde potentiale til at blive.

om at fortryde

Det er uundgåeligt at begå fejl, små som store. Nogle af de største eller dem, man tænker mest på, kan være sådan nogen, man fortryder.

De kan ikke laves om.

Hvorfor prøvede jeg ikke at spille violin?

Måske var det lige der,  mine evner og talent lå. Jeg prøvede det aldrig, og nu finder jeg ikke mere ud af, om det lige var mig!

4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner.

- Ofte havde disse mennesker ikke indset vigtigheden ved at få det fulde udbytte ud af gamle venskaber indtil ugerne op til deres død. Det var ikke altid muligt at opspore de gamle venner. Mange var blevet så optaget af deres egne liv, at de havde ladet gamle venskaber glide ud i sandet. Alle savner deres venner, når de ligger for døden.

5. Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv være mere lykkelig.

- Dette var en overraskende almindelig fortrydelse. Mange havde ikke opdaget, at lykke er et valg. De havde siddet fast i gamle mønstre og vaner. Frygt for forandring havde gjort, at de bildte sig selv og andre ind, at de var tilfredse. Men dybt indeni havde de længtes efter at fjolle og grine igen.

Tænker danskere på samme måde?

DR Nyheder har spurgt en dansk sygeplejerske om de danske fortrydelser på dødslejet.
Oversygeplejerske Rita Nielsen fra Diakonissestiftelsens hospice i København siger:
- Det er sjældent, jeg hører, at mennesker fortryder noget på deres dødsleje. Men hvis der er noget, de fortryder - eller noget, de ikke synes er så godt, så er det som regel noget med relationer at gøre. Hvis man kan nå det, vil man gerne have repareret det forhold eller forsone sig med det, siger Rita Nielsen. Så forholdet til andre mennesker på ens vej gennem livet har stor betydning. Dødslejet er sidste chance for at genoprette, reparere, afgøre et forhold til en, der engang har betydet noget for en.
Og når reparationerne er gjort, så er danskerene gode til at se tilbage - og komme i tanke om de gode ting fra det levede liv.