Der er nogle andre ting, jeg kan huske:
Når der var tordenvejr, var vi meget bange for, at lynet skulle slå ned i gården. Det var også tæt på et par gange, hvor gnisterne stod ud af kontakterne. Naboens kvier blev ramt af lynet og dræbt på stedet.
Da jeg var 7 år gammel, begyndte jeg at gå til gymnastik i forsamlingshuset. Jeg var meget glad for gymnastik, og uden at prale var jeg meget dygtig til det. Når der var opvisning en gang om året, blev jeg valgt til at bære fanen. Det var jeg meget stolt af.
Det skal også nævnes, at jeg havde to yngre søskende, en søster og en bror. Min bror var 4 år og min søster 10 år yngre end mig. Jeg syntes dengang og synes stadigvæk, at de blev meget forkælede, for de kunne altid slippe for at hjælpe på gården.
Da jeg var 6 år gammel, fik vi en københavnerdreng Leif i sommerferien (8 uger). Vi legede meget med ham, og han var meget glad for at hjælpe til ved landbruget. Vi var alle meget glade for ham. Han kom tilbage hvert år, og han besøger stadig min mor fra tid til anden. Vi glædede os altid meget, når han skulle komme, og vi var meget kede af det, når han skulle rejse hjem igen. Han var i øvrigt god til at tale “jysk”, og han mestrede det meget godt. Så når han kom hjem til sine københavnske forældre, kunne de ikke forstå, hvad han sagde.
Vi havde en schæferhund, nok den klogeste hund i verden? Vi legede gemmeleg med den, og vi gemte punge og småting ude på marken, som den skulle finde. Den kunne altid finde os og tingene på kort tid. Desværre var den ikke klog nok. Engang om natten, hvor den kedede sig, løb den ned til landsbyen og dræbte nogle kaniner, det resulterede i, at vi blev nødt til at få den aflivet. Det varede meget længe, inden vi holdt op med at græde over dens død, men det hjalp, da vi fik en ny hund.