At bage en julekage har vist sig at være sværere end først antaget. Ser man bagedyster på TV, er det jo legende let. Selv små teenagere bager kager, så det er en lyst. Men jeg gamle redaktør … Min kage er smattet. Måske trænger den til en ekstra omgang i ovnen?

Et af sidens fotos er et modelfoto. Jeg siger ikke hvilket.

2.

Redaktøren er ikke langt fra tanke til handling. Da han hører skridt inde fra stuen, tager han lige den kølige bagermesterattitude på og mumler henkastet og så overlegent som muligt i den aktuelle situation til den forbipasserende frue, mens han dækker for hendes nysgerrighed med hele sin krop:

– Jeg tror lige, jeg giver den et par minutter mere!

Redaktøren får dirigeret hende ind i stuen igen, uden at hun ser smattekagen. Intet nederlag vil være større, end at hun skulle overvære ens bagefiasko. Den får 10 minutter mere.

Han tager den forsigtigt ud og kaster et kritisk blik på den. Den er blevet mørkere i overfladen. Men der er stadigvæk smat indeni.

 

3.

Redaktøren udstøder en for ham sjælden, men usædvanligt velanbragt bager-ed, halvhøjt, så ingen hører den, hvorefter han i raseri skruer op for ovnen til 200 grader og smider æblegrøden ind og sætter uret til 20 minutter. Da “kagen” efter et godt kvarters tid udefra set mørkner betænkeligt, tager redaktøren den ud og må forpint, nedbrændt, udslukket konstatere, at sandkage – det bliver den aldrig. Den er dog blevet fast, meget fast, i det ydre, der til gengæld har antaget en smuk, lysesort farve. Han skærer et stykke. Det er et overordentligt sælsomt stykke kage. Udenpå en næsten sort skorpe, der er slagfast i en sjælden grad, lidt længere inde en dejlig sandkageagtig marcipankage og inderst? Inderst den velkendte smat.

 

– Må jeg byde på et stykke marcipan-chokolade-kage til kaffen, foreslår redaktøren sådan henkastet og stærkt ironisk. Næsten med en skødesløs sarkasme. En smule stakåndet. Skærer hende et stykke brændt kage med snasksmat indeni. Stikker hende en teske.
– Et stykke sandkage med marcipan og chokolade og revne, fintrevne,  æblestykker i …

Han skal lige til at forklare og undskylde og og og, da fruen smaskende afbryder ham:
– Ja, men Finn, den smager jo godt! Dejlig hård udenpå, og så har du alligevel formået at få den så fin og blød indeni! Hvordan i alverden har du båret dig ad? Ummmmm! Nu bliver det endelig jul!

 

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg