Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (16. af 23)

Næste formiddag drager vi ud for at afhente den nye bil. Først kører vi omkring skolen. Konen skal snakke med Lotte, og imens går jeg op i salen til den sædvanlige morgensamling. Forstander Pontius ser overrasket ud. Normalt kommer jeg ikke så tit. Men når det nu lige passer med i dag.
De er allerede begyndt, så jeg lister mig ind. Eller prøver. For nogle af dem begynder at grine, da de ser mig. Flere og flere griner med, og til sidst er der en voldsom latter i lokalet.
Pontius ser på mig og griner også.
– Måske skal du tage hætten ned, foreslår han.

Jeg folder omhyggeligt hætten ned, og der er mange tilråb til mig.
Jeg giver igen på de frækkeste, men det kommer dog aldrig til mere direkte konfrontationer. Jeg kan mærke, at de rykker sig lidt væk, når jeg nærmer mig.
– Peter er kommet tilbage, siger en af de nærmeste elever til mig.
– Tilbage, spørger jeg forundret. – Fra hvor?
– Sygehuset. Du brækkede noget i hans hofte.
– Hvad? Gjorde jeg? Det må han meget undskylde.
– Han tog hjem i går aftes. Hans forældre var her for at hente ham.

Pontius blander sig:
– Her er deres telefonnummer. Hvis du lige vil ringe til dem og forklare dig …

Han smiler. Jeg går nedenunder på hans kontor og tager telefonen.
– Hallo? Er det Peters forældre?
– Vi er forundrede over, at du begår vold mod vores dreng. Han har da ikke gjort dig noget.
– Han tog min stol. Men det var ikke meningen, at han skulle komme til skade …
– Ikke meningen? Han har forklaret os, hvordan du smed ham hen ad gulvet. Sådan kan man da ikke gøre. Vi forventer da ikke, at en gammel 67–årig mand som dig optræder voldeligt på den måde.
– Jeg mener ikke, det var så slemt, og i øvrigt er jeg slet ikke gammel. Jeg løftede ham bare, og lidt uheldigt faldt han vist lige ned på hoften. Hvordan har han det?
– Ikke særlig godt. Det gør lidt ondt. Vil du hilse på ham?
– Hej Peter. Gør det ondt?
– Ja.
– Tag ikke min stol en anden gang. Det er en dårlig idé, Peter.
– Det kan du fanme tro, jeg heller ikke kommer til. Jeg melder mig ud af den fucking skole.
– Bare fordi du ikke kunne få min stol?
– Nej, nej. Men du er fucking åndssvag, og jeg skal sgu ikke nyde noget mere …
– Du er sgu da selv en fucking tøsedreng, mand. Kom nu tilbage og vis, du er et mandfolk. Svækling. Tag en tudekiks.
– Aldrig i livet. Du får lige min mor.
– Ja, vi melder ham ud, og vi melder dig for vold.
– Fuck jer selv, mand. Hele familien. Mand.

Jeg lægger på. Det der vil jeg alligevel ikke finde mig i. Det er bare løgn og latin fra ende til anden.

(Fortsættes)