Hummer og hyggestunder

Jeg holder virkelig af at være i Klitmøller. Husker i tusindvis af oplevelser med mennesker, dyr og Moder Natur, der vælter ind over mig som var det en sø der tog brod på stranden. Var jeg med helikopter, og med bind for øjnene, firet ned på Ørhage, ville jeg med det samme vide, hvor jeg var. Duften af hav, tjærede garn og rådne hummerrester. Alt sammen akkompagneret af store flokke af liden musikalske mågers insisterende skrig.

Keine Angst
Min onkel Morten arbejdede i Æ Hummerhus, hvor en række store betonbassiner med levende hummere svømmede rundt med deres lange antenner. Kløerne var bundet sammen med sejlgarn, så de ikke kunne bide nysgerrige turister og andet godtfolk. Morten bad mig tit tage en af de allerstørste krabater op. Første gang var jeg godt nok hundeangst, men efterhånden vænnede jeg mig til de store uhyrer.
Når der for eksempel kom tyske kunder, sagde jeg det samme, som jeg havde hørt Morten sige: Hold lige den her, og I skal ikke være bange und keine Angst. Men heldigvis blev de bange. Jo mere skrækslagne de blev, jo sjovere var mit job. Det var kun nogle få, der turde prøve. En dag sagde Morten til mig, at han solgte flere og flere hummere, og at det nok var fordi jeg god til at underholde de mange tyske turister. Som tak sagde onkel Morten: Do må få dæn støst a dæm allesammel mæ jæm, bette ski’.

En blærerøv på fiskeri
Da jeg kom ud på stranden, fik jeg øje på en kutter i brændingen. Den var lige landet og store søer ramte den, så bølgeskummet rejste sig mange meter op i luften. Som en dreng på elleve, drømte jeg om at sejle med en af de kuttere. Bedst som jeg drømte, kom en af min mors fætre, Peter og løftede mig op.
Kutteren begyndte at bevæge sig i små ryk og gruset sagde en dejlig skrattelyd. Da jeg gik om på hækken og kiggede ud over Vesterhavet, kunne jeg ikke se land, så det var som om jeg sejlede og da jeg blev ramt en bølge og blev plaskvåd, var det ligesom at være på rigtig fiskeri.
Jeg bestemte, at jeg vil være fisker, når jeg engang blev stor nok til at komme med ud at fiske torsk, rødspætter og flyndere på det store hav. Da jeg kravlede ned på stranden, stod der virkelig mange turister, der ville købe fisk eller bare at stå og glo på mig, der lige havde været ude at fiske i stiv kuling.
For at blære mig op gennem byen cyklede jeg hjemad med den store og levende hummer i venstre hånd og styrede cyklen med højre hånd. Da jeg cyklede forbi en lille flok børn, vinkede jeg til dem med hummeren. De mindste af børnenes øjne blev store som thekopper og kæben åbnede sig, så som man kunne se drøblen langt nede i halsen.