Fra tid til anden rumler det igen med mere eller mindre åbne hentydninger til, at der skal skæres i tilskuddet til friskolerne. Koblingsprocenten, som den sidste regering hævede til 76 fra 71, skal  sættes ned til 71, har det lydt. Det kan derfor være relevant at se på, hvad Simon Kollerup sagde for mere end et år siden.

 

En bette valgplakat

Maria Gudiksen stiller S et spørgsmål 20. maj 2019:

Hej Simon

Jeg deltog til jeres vælger-arrangement på Sygeplejeskolen i Thisted, onsdag i sidste uge.

Et af de centrale emner, som blev debatteret, var vigtigheden af nærhed og decentralisering i vores samfund. Begge dele noget Socialdemokratiet ifølge jeres Formand ønsker at styrke og udbygge i den kommende valgperiode, hvis I ”kommer til magten” efter det forestående folketingsvalg.

Som du ved har vi en del friskoler i Thy og på Mors. Socialdemokratiet har fremsat et forslag om at reducere tilskuddet til landets friskoler. Et forslag som kan få fatale konsekvenser for op mod 100 friskoler i landdistrikterne, ifølge Dansk Friskoleforening – og dermed i høj grad også i vores område. Som jeg læser det, er ønsket bag forslaget bl.a. at gøre Folkeskolen mere attraktiv ift friskolerne.

Jeg vil dog vove den påstand, at i langt de fleste tilfælde skyldes valget af friskole i landkommunerne ikke et fravalg af den lokale folkeskole, fordi der simpelhed ikke længere er en lokal folkeskole i mange landsbyer, man som forældre kan vælge til sine børn.

Jeg tror ikke der findes den landsby, som har mistet sin folkeskole, hvor forældre ikke med blod, sved og tårer har kæmpet for at bevare deres skole.

Fra kommunalpolitisk side har man valgt at samle børnene på store skoler i geografisk store skoledistrikter i mange landkommuner, hvilket gør at mange børn nemt kan have mindst 10-15 km til den nærmeste folkeskole og dermed kan klassekammerater komme til at bo 20-30 km og endda mere fra hinanden, hvilket på ingen måde er fordrende for de sociale relationer – og dermed forsvinder nærheden også.

Så valget af friskole skyldes i langt højere grad, som jeg ser det, en reaktion på skolestrukturen i de pågældende landkommuner og altså ikke et fravalg af folkeskolen og dennes tilbud.

Vi ved at en landsbyskole ER byens hjerte – Vi ved at den har vital betydning for bosætningen både ift tiltrækning og fastholdelse af borgere, at den har vital betydning for sammenhængskraften i byen for børn, unge og voksne, at den har vital betydning for udvikling af attraktive landsbyer, at det er af vital betydning den tryghed en lokal skole skaber for både børn og voksne, hvor ”alle kender alle” og hvor vi holder øje med og passer på vores egne og andres børn.

Og jeg synes, at I med jeres forslag ikke ser den samfundsmæssige værdi, som friskolerne har og skaber i vores små landsbyer – eller ikke har gennemtænkt de konsekvenser det kan få for friskoler i yderområder, som ikke ”bare lige” kan rekruttere flere elever udefra. Derfor håber jeg selvfølgelig også at I vil gentænke jeres forslag, så det ikke rammer skævt i vores små lokalsamfund.

Simons svar 25. maj 2019:

Maria Gudiksen skriver her til Klitposten, at hun er bekymret for friskolernes overlevelse i yderområderne, hvis koblingsprocenten sættes ned. Maria skriver også, at mange folkeskoler i vores område har måtte lukke, og at friskolen mange steder er det eneste skoletilbud, der er i nærheden. Jeg er  helt enig med Maria i, at i mange landsbyer, hvor folkeskolen for eksempel er lukket, er friskolen samlingspunktet og hjertet i fællesskabet.

Af de samme grunde som Maria nævner, siger vi nu også helt klart i Socialdemokratiet, at friskoler, der ligger i yderområder - som for eksempel her i Thy og på Mors - skal fritages for en nedsættelse af koblingsprocenten. Det har skabt uro og bange anelser i de små lokalsamfund, og sådan noget sætter selvfølgelig et aftryk. Derfor siger vi nu i Socialdemokratiet, at koblingsprocenten hos friskoler i yderområderne ikke skal sættes ned.

I mange af de små lokalsamfund her på øen er skolen det vigtigste sammenhold og fællesskab, og det skal vi selvfølgelig holde fast i. Men jeg står ved, at folkeskolen generelt skal styrkes og kvaliteten skal hæves. I denne regeringsperiode er der blevet sparet 1,2 mia. kr. på folkeskolerne og siden 2015 er der blevet sparet hele 12 millioner kroner på folkeskolen i Thy og på Mors. Det kan også mærkes. Jeg håber, at du – Maria – er enig i, at vi ved at friholde friskolerne yderområderne, har vi fundet den rigtige balance af skoletilbud i vores område.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup, MF

Fødevareordfører (S) (Dengang. Nu erhvervsminister)

Medlem af Folketinget på Christiansborg, DK-1240 København K

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg