Overalt i det danske (og hermed også thyske) samfund er der engelske ord til overflod. I dag kan et uddannelsessted eller en forretning ikke hedde noget på dansk. Angiveligt af hensyn til udlændinge og udenlandske turister. Men der er i Thy flest tyske turister, så hvorfor er det ikke ordet “Schlussverkauf”, der ses alle vegne i stedet for det flade “Sale”?

I Thy har vi masser af tyske turister. Et slag på tasken: Thy har nok flere tyske turister end alle andre nationers turister tilsammen. Vores tyske turister taler en del engelsk, måske mere end tysk. Når de stiller en høflig forespørgsel, foregår det oftest på engelsk. Det kan der være flere grunde til; en af dem kan være, at vi danskere er blevet dårligere til tysk.

Danmark har Tyskland som det land i verden, vi handler mest med. Kulturelt og værdimæssigt har vi formentlig lige så meget fælles træk med tyskerne i dag som med de nordiske lande. Med en almindelig digital antenne kan man nedtage de store tyske TV-kanaler som ARD, ZDF og RTL, men sjovt nok ingen nordiske kanaler.

Tyskstudier har trange kår og efterhånden meget lille søgning. Tysk som bifag til lærereksamen er forsvindende. Man siger, at tysk er svært at lære – og kedeligt! En tysklærer er pr. definition i denne verden det mest kedelige ved siden af bedemænd og visse medlemmer af Folketinget. Dem kan du sikkert nok selv sætte navn på.

 

Vi har brug for at kunne tale det tyske sprog. Hvorfor viser DR så kun amerikanske, engelske og til nød en sjælden gang franske film og TV-serier? Jeg kan ikke mindes i min lange TV-anmelderkarriere at have set en tysk film på DR, men jeg kan selvfølgelig tage fejl. Eller? Var “Der Untergang” på programmet på et tidspunkt? Og nogle enkelte tyske serier af pæn høj kvalitet. Især den sidste fra det historiske Berlin. Og tak for den.

Hvis dansk TV viste flere af de meget populære TV-serier, de viser i tysk TV, ville vores tyskkundskaber have gavn af det. Et ophold i Tyskland er naturligvis det, der giver mest, men man kan lære mange udtryk af at se en tysk fodboldkamp eller “Wer wird Millionär?”. Bortset fra enkelte hæderlige undtagelser taler ret få danske journalister tysk, og det kan derfor godt undre, når et interview med en tysk politiker skal foregå på engelsk.

FOR

Hvorfor tysk? – Derfor!

Nu og da får vi som tysklærere spørgsmålet: Hvorfor skal vi lære tysk? For os, der holder af sproget, og som arbejder med det i dagligdagen, og som måske har relationer af forskellig art i Tyskland, er det indlysende. Vi har på egen krop oplevet, hvad det vil sige og indebærer. For at belyse at der er et reelt behov, er der mange enkeltpersoner, der har forskellige grunde til at finde nytte i tysk. I en analyse peger Dansk Industri på behovet for dobbeltkompetencer i fremmedsprog.

Forfatter

  • Dennis Defekt

    Kværulantjournalist og meningsindehaver. Hans holdninger er ikke altid flot velbegrundede, men han giver ofte udtryk for centrale problemstillinger. Han demonstrerer engageret journalistik og meningshaveri, hvilket kan udløse en slags reaktion. Dennis påstår selv, han er borgerlig med venstreorienterede holdninger hen over midten. Han mener, at eksistens er et tvivlsomt begreb, hvorfor han er usikker på, om han i virkeligheden eksisterer.

    Vis alle indlæg