Et øjeblik …
Folk, der kommer over grænsen sydfra, skal behandles ordentligt
Vi havde ledt i omtrent halvanden time, men fandt ikke en eneste ordentlig svamp. Ingen Karl Johanner, ingen rørsvampe overhovedet, ikke en eneste sølle kantarel. Ikke engang så meget som en giftig fluesvamp! Vi følte os komplet til grin, som vi traskede der med vores tomme kurv.
Tak for kaffe, siger jeg bare.
Godt trætte gik vi ad den smalle skovvej tilbage mod bilen. Humøret var lige så lavt som den synkende sol og energien på højde med en el-drevet græsklipper uden strøm.
Fra en sidevej kom et andet, tysk, ægtepar lige imod os. Han bar en kurv fyldt til randen med de herligste Karl Johanner, som han uopfordret viste os, mens han smilede:
- Steinpilze! Ja, immer gut. Es gibt so viele davon.
- Dänemark ist so schön, ekkoede hans frille. - Wir kommen immer wieder!
Vi forsøgte virkeligt at smile tilbage og vinkede med strakt højre arm og gik videre.
0 Kommentarer