Hallo? Hviiin! Spørg mig lige, hvad jeg synes om det her kostume …
Kanon-hallo-vin - i SPAR
SPAR Klitmøller præsenterer en kultvin, som har været på hylderne før, men blev udsolgt. Nu kan man købe en kasse med seks flasker for kroner 750,-, og hvad får du så for den sum?
En meget stærk (17%, hvilket står på etiketten nu, og øverst på flasken får du en vurdering af vinen på 98, hvilket er usædvanligt højt) og meget fyldig vin, hvor hver mundfuld svarer til tre almindelige rødvinsslurke. Så pas på! Tag den med ro og drik ikke mere end en halv flaske ad gangen!
Den er så kraftig og smagsstærk, at du kun kan sætte den sammen med kraftige madretter. Tager du en Hotdog, svarer det til at ville skyde en flue med en riffel.
Reservér hellere et par kasser, så du har en i reserve til jul. Den er nemlig lige på trapperne, har KlitPosten.dk ladet sig fortælle.
Forfatter
-
Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.
Vis alle indlæg