I MultiBrugsen sad uddeler Karl-Henrik og så dagens overvågningsoptagelser igennem.
Han kørte hurtigt fremad, der var vist ikke noget i dag, som havde været en ualmindelig rolig og nærmest stillestående dag. Hanstholm var langsomt blevet større og større, efter at motorvejen til Thisted og dermed både mod Holstebro og Ålborg var etableret. Det havde haft afgørende indflydelse på omsætningen i hans butik. Om den nye letbane også ville kunne hjælpe, vidste han ikke lige på stående fod.
Han skulle lige til at sætte den på standby igen, da en scene fangede hans blik. Var det ikke?
Han fik den tilbage og kørte almindeligt. Jo, det var den smukke præstefrue, Britt, der kom der og gik ned mellem kølediskene. Karl-Henrik spærrede øjnene op, da han så Thomas Poulsen dukke op og blive omfavnet og kysset af hende. Hvad? Ham! Af alle?! Den mest åndssvage lærer, skoleinspektøren endnu havde ansat. Og så endda akkurat i den 6. klasse, hvor hans egen Casper gik.
Her førte Thomas Poulsen sig frem. Karl-Henrik rystede på hovedet.
Og nu også her i butikken.
Han så den en gang til. Det var ikke bare sådan et kind- eller goddagkys. Det var et elskovskys, det vidste Karl-Henrik lige med det samme. Hvad gjorde hans hånd ellers derinde under frakken? Det varede længe, og billederne viste klart og tydeligt, at her stod to elskende og kyssede hinanden lige foran vitrinen med mælk og andre mejeriprodukter. Og begge havde øjensynligt glemt alt om overvågningskameraerne.
Typisk for det fjols til skolelærer. For fanden, hvor var han dum. I går brægede han op på klasseforældremødet om , at han troede, nogle af eleverne røg hash! Mage til stupiditet skulle man vist lede meget længe efter. Fra det øjeblik vidste Karl-Henrik, at den lærer skulle have kort snor. Meget kort!
Med ét mærkede Karl-Henrik glæden strømme igennem sig igen. Her havde han ganske uforudset og uventet vundet i lotteriet. Hvad var sådan en optagelse værd i kroner og ører? Ja, han ville selv sige: uvurderlig. Hold da op.
Karl-Henrik samlede hænderne bag hovedet og lænede sig tilfreds tilbage. Nå, nå, så de to havde noget sammen. Det undrede ham ikke. Den lærer der var da noget for sig selv, altid og evigt krævende og forlangende. Så skulle forældrene til møde; så skulle de påtage sig skylden for hash mellem drengene i klassen; sådan en overlegen skid, der lige fra starten efter sommerferien havde opført sig idiotisk. Og så med det fornavn. Kunne ikke engang hilse. Nøjedes med at købe havregryn på tilbud. Helt ærligt, hvad kunne man forvente af sådan en?
Han måtte tænke over det her. Spille sine kort ordentligt.Han lænede sig tilbage i stolen med en finger under hagen.
Karl-Henrik blev i godt humør over sin egen genialitet. Hvor ofte havde faderen ikke også sagt til ham, at han var genial?
Han havde besluttet sig: Lærestreg til skolelæreren.
Om aftenen halvsov han foran fjerneren, indtil han pludselig blev lysvågen. Nyhederne begyndte med meddelelsen om, at en pengetransport i Hanstholm var blevet røvet.
Karl-Henrik vågnede med et sæt og satte sig op. Han vidste, at en gang om ugen kørte transporten rundt til de handlende og samlede alle sedlerne fra ugens omsætning ind for siden at køre dem i banken. Han var også blevet tilbudt den ordning, men sagde nej. Han skulle eddermame ikke udsættes for sådan en risiko.
Nu kunne de se, hvad det medførte!
Der blev ikke sagt noget om beløbsstørrelsen, men af den interviewede politimands ansigt kunne man nok regne ud, at der ikke var tale om småpenge. Omsætningen her ind under jul var jo steget ganske betragteligt.
03
Mobilen rystede i bukserne på Thomas, og han tænkte af samme grund, at det måske var Britt. Nummeret var ikke hendes. En stemme lød:
- Goddag hr. overlærer! Nå, hvordan går det med ungerne i klassen?
- Hvad vil du? spurgte han lettere irriteret over, at det ikke var Britt, men Karl-Henrik.
- Jeg har som uddeler og leder af MultiBrugsen et godt tilbud til dig.
Thomas undrede sig overordentligt og tænkte i første omgang på, om han var en postgang for sent ude.
- Hvad? Er det ikke lidt usædvanligt, at byens uddeler ringer med tilbud, som…
- Det gør jeg heller ikke. Du skal tænke mere kreativt. Mere følelsesmæssigt. Det handler om følelser, Thomas.
Et eller andet sted langt nede i mellemgulvet mærkedes en sær, uforklarlig snurren trænge sig langsomt vej opover til en gang kvalme. Sammen med den fulgte parallelt en anelse om noget forfærdeligt. Sådan var det, hver gang noget uforudset skete. Og det skete tit.
- Jeg kan gøre det ganske kort. Jeg vil tilbyde dig et USB-stik med en fremragende film på. Jeg har det her i min forretning. Fin til julegave til dig selv. Det viser et ægtepar fra byen, der kysser hinanden. De er bare ikke gift med hinanden. Altså.
Der slap den ud. For fanden. Overvågningsvideoerne i butikken. For satan. Og de havde stået der foran kølediskene med mælk, ost og smør og kysset! Eller var det dem med sild og laks? For helvede.
- For at du ikke skal være i tvivl, viser scenen en præstefrue, der bøjer sig frem, omfavner en mand og kysser ham, som om de snart skulle bolle med hinanden - eller lige havde gjort det. Der er ingen tvivl om, at der er amoriner i luften. Jeg har da sjældent set to mennesker, der ser så forelskede ud. Og du undslår dig sgu ikke engang for i min butik at stå og rage hende inde under frakken.
- Det har du kig på, hvad? Du kan godt lide svulmende damer, ikke? Er du ikke bare en lille, nærig gris?
Thomas parkerede ikke sin utålmodighed og mærkede, hvordan vreden og harmen steg i ham.
- Nu ikke flabet, Thomas. Lad os sige, at denne videosekvens er 10.000 kroner værd. Hvad siger du så?
Thomas tabte mælet. Underkæben hang ned. Det var noget, man kun læste om i bøger eller så på film.
- Øh … Har jeg forstået dig ret, at du vil afpresse mig, at du er en gemen pengeafpresser? Ligesom på TV i film? At du er en gemen kriminel, en lille lurvet …
- 12.000 kroner. Du bruger de forkerte ord. Det koster. Det hedder køb af video. Ikke spor andet. Og jeg må nok mene, at det er et tilbud, du ikke kan afslå. Ellers kan det jo være, at en vis præst kan få USB-stikket helt gratis. Som adventsgave.
Thomas skummede af raseri, og hans taleevne var væk. Samtidig skyllede en masse tanker gennem ham.
Den skide købmand. Den fucking brugsuddeler, narrøv eller hvilke titler, han nu skulle ha.
- Jeg vil aldrig gå med til videokøb på denne måde, aldrig, fastslog han endelig med forvrænget stemme i et forsøg på at gøre nar:
- Fanme nej. Du kan stikke dit USB-stik skråt op, så føler du da i det mindste noget.
- Jeg ringer igen i morgen, så har du sikkert tænkt over det. 12.000 kroner. Det er billigt for ikke at få slået ens tilværelse helt i stykker. Vil jeg gætte på. Pastor Jan Ole Brorsen er en stor mand.
Thomas lagde på. Slået i stykker. Jan Ole var nok så stor, at han ville kunne slå Thomas i stykker med et slag. Det var ikke nogen rar tanke. Man mærkede allerede den der bjørnelab, der kom susende ude fra højre og ramte én med dræbende kraft lige på siden af hovedet, og hvordan hovedet knækkede i nakkeleddet og bare hang ned ad skulderen, og man sank sammen, død på stedet. Britt ville kaste sig grædende på knæ og hulkende sige hans navn igen og igen, mens hun strøg hans hår, der på grund af den knækkede hals formentlig hang ned på den ene side. Ved nærmere eftertanke ville hun nu nok højst trække på skulderen og smile til Jan Ole med et: Godt gået, skat! Han har i den grad stalket mig, kan du tro!
En mand, der kunne sparke en fodbold længere end fodboldbanen - på langs, som han gjorde i sommer under bystævnet, burde man nok have lidt respekt for.
Så skulle man måske have ladet Britt være Britt og nægtet at gå i seng med hende?
Det havde han ikke været meget for. Hun var så tiltrækkende, at ingen mand ved sine fulde sex, og dem mente han bestemt, han havde, ville sige nej til det tilbud.
Thomas var ikke vant til, at nogen kvinde ligefrem opfordrede ham til at gøre noget frækt ved sig.
For fanden, hun var altså lækker! Det hjalp naturligvis også, at han havde været en smule beruset, og til sin undskyldning heller ikke anede, at hun var gift med byens præst. Hvor fanden skulle han vide det fra? Han var jo lige flyttet til Thy sidste år.
Præstekoner var sådan nogle kedelige nogen, der serverede kaffe til menighedsrådet og ellers pudsede bibler og den slags.
Det gjorde Britt ikke.
Han var selvfølgelig blevet enorm skuffet, da det gik op for ham, hvem hun var. Og dernæst bange, da han kom til at tænke på Jan Ole. Men Britt havde fastholdt, at de sagtens kunne have et forhold, for Jan Ole havde altid så travlt.
Et øjeblik …
