ældre sagen

 

og en vis sult efter god mad er baggrunden for, at 10 modne mænd er mødt op denne aften for at være sammen om at lave en tre-retters menu: Tunmousse, Mørbradbøf, Frugtsalat med råcreme.

Maden er klar! Men der har været et stykke arbejde først. Vi trækker lod og får hver et område: Forret, hovedret eller dessert. Der ligger opskrifter på retterne på bordet, og vi studerer dem ivrigt, inden vi lidt forsigtigt og en smule famlende går i gang. Når man er med for første gang, ved man ingenting. Hvor er der en grydeske? Hvor er fadene? Hvordan tænder man ovnen?  Hvem er egentlig med på mit hold? Og hvad var det nu, han hed, ham jeg er sammen med? Det hele forekommer en bette ustruktureret, men måske er det bare, fordi jeg er her første gang?

Hjemme plejer jeg at fornøje mig med et glas vin, mens jeg laver mad, men her er der ingen, der drikker. Først inde ved bordet skåles der i øl og vin efter behag. Vi skal alle køre hjem, og derfor drikkes der med måde.
Der er en god og hyggelig stemning. Vi snakker om mange emner; alle har vi vist en eller anden form for svækkelse med den stigende alder, synet, hørelsen, knæ, hofter og hvad man ellers kan komme i tanker om.

Ole, Peter og Niels snakker om den gode ide, som Niels oprindeligt er kommet med.

– Jeg er uddannet automekaniker, siger Niels, der hedder Vestergaard til efternavn. – Jeg var rejsemontør i 20 år og boet en masse år i Sverige. Jeg har startet det her op, fordi jeg syntes, der manglede sådan noget madlavning for mænd her i byen. Jeg snakkede så med Orla (Larsen) fra Ældre Sagen, og på den måde er det langsomt bygget op.

– Vi kunne jo gøre så meget, stå og høvle eller save i en pind, der var så meget, vi kunne beskæftige os med; når  vi mænd skal ud af starthullerne, er det somme tider besværligt. Når man sidder alene, får man ondt af sig selv, og det er ikke godt. Derfor har vi kastet os over madlavning! Desværre er der ikke plads til flere end 10-12 stykker, kan du jo se.

Så spiser vi! Og drikker et lille glas til. Et gæt er, at 80% af os er thyboer, som alle snakker thysk. Kommer man fra andre egne af landet, kan det indimellem være svært at forstå dialekten. Men så kan man da heldigvis altid stille det enestående spørgsmål, som her er forsøgt oversat fra rigsdansk til thymål:
– Hva sejer do?

Niels og Villy i gang med desserten. Villy tager så meget, så han bliver spurgt, om ikke han skal have en større tallerken.
– Det er æ nøvenne, æ tår det hile, siger han, mens vi griner.
– Der er slet ikke kvinder med, forstår jeg.
– Vent lige lidt. Så får du lige en bette nyhed.
Den kommer umiddelbart efter. For det viser sig, at næste madlavning vil være en gang i november og skal indeholde en julefrokost! Her er de kvindelige ægtefæller også velkomne!

Så er der jo opvasken …

… hvor der bliver gået til den!

Er du interesseret i at være med?

så følg med i Thisted-Posten. Men - der er begrænsede pladser!