Vi var så heldige at kunne komme billigt med DSB fra Thisted til København. Sådanne thyboer som os har brug for en gang imellem at lade andre og laverestående folkeslag nyde godt af vores selskab, viden og store medmenneskelighed. Folk i andre lande kan have det svært, ikke bare dem i Sallingland, men også dem på Sjælland.

Lad mig sige det med det samme: Togturen var en blandet fornøjelse.
Sporarbejde undervejs betyder, at der indsættes rutebiler, såkaldte togbusser. Her er der hverken toiletter eller automater med drikkevarer, og i bussen må man hverken medbringe is eller cola, det fremgår tydeligt på et skilt. Derimod er der ikke forbud mod mobilsnak. En passager underholdt hele bussen med en venindesnak. Der blev ikke lagt fingre imellem. Hendes kæreste plejede at ringe hver dag, kunne vi forstå, men i går svigtede han altså. Der var flere ting i vejen med ungersvenden. Vi fik flere spændende detaljer, men ikke alt egner sig til offentliggørelse på en pæn blog. Alt tydede på, at han nok må se frem til et mindre behageligt stævnemøde på et tidspunkt. Medmindre han allerede nu aner uråd.

Man må heller ikke ryge, hvilket ikke helt kom bag på os passagerer.
Men minimum én passager brugte i stedet skrå opsat i mundhulen, og et sted i Midtthy steg en noget ramponeret herre på omgivet af en duft af indebrændt grisesti tilsat noget ubestemmelig karlekammer. Frem fra inderlommen trak han en pilsner, som han åbnede med et vældigt svup, og det gik hurtigt med den bajer. Da han var færdig efter to minutter og 23 sekunder, satte han den tomme flaske på plads igen i inderlommen. Et minuts tid senere fremdrog han minsandten en ny, fuld flaske sammesteds fra, svuppede også den op, og ned kom den til den første.
Han havde formentlig ikke set skiltet oppe over chaufføren; havde han, ville han nok hævde, at det gjaldt colaer og ikke ordentligt øl.

Vi passerede mindst fem overkørsler, men holdt ikke tilbage. Kom der ikke et tog? Nej, for det var os, der var toget.

Efter næsten to timers slalomkørsel ned gennem Thys mindste kroge, ankom vi endelig til Struer, hvor  et tog fra Århus var forsinket; flere gange annonceredes, at toget var 10 minutter forsinket.
Den sidste meddelelse lød på, at nu kom toget slet ikke.
I Struer koster det to kroner at benytte DSBs toilet, passende pris for et velholdt, propert og rengjort af slagsen. Min kone og jeg delte de to kroner; pensionen er ikke, hvad den har været.
I Intercitylyntoget havde vi pladsbilletter i hvilezonen, og den kvindelige konduktørs stemme var skarpere end nogen rundsav. En stakkels, 72-årig dame fik i bestemte og meget tydelige vendinger at vide, at hendes trækvogn, som hun havde været så uforsigtig at tage med, ikke overholdt målene for tilladeligt ekstraudstyr hos DSB. Hun talte så højt, at de også kunne høre det inde ved siden af i familiekupeen.
Jeg har da altid haft den med, indvendte den 72-årige med al den autoritet, man nu engang har som 72-årig. Men det hjalp ikke hendes sag. Konduktørsaven afgjorde, at nu blev kollegerne i Slagelse adviseret, for der skulle hun skifte.
Lidt senere kom konduktricen tilbage og opdagede, at min kone sagde noget til mig. Der må ikke tales i stillezonen, råbte hun. Du gjorde det jo lige selv, sagde jeg meget dæmpet.
Så dæmpet, at der ikke var fare for, at vi blev sat af.

Vi drønede over Fyn og ramte ret præcist røret under Store Bælt.

I Korsør var der folkevandring. Eller pilgrimsvandring. Alle skulle stige af og finde togbusserne. Først op ad en stejl trappe med al pik-pak, herunder en tung rullekuffert, så hen ad en gang, så ned ad en anden trappe, så hen ad fortovet til en række togbusser. Vi var mange! Alle skulle skifte, og det var naturligvis også årsagen til, at denne kolonorme menneskemasse sagtens kunne forlede en til at tro, at der var EM-finale mellem Danmark og Spanien. Lidt forvirrende det hele, for der var ikke rigtigt nogen, der fortalte os, hvilken bus der var plads i. Der holdt mange! Endelig kom en chauffør og vinkede nogle af os med sig. Min hustru og jeg fik plads i en bybus, der i dagens anledning var blevet forfremmet til togbus. Fra at fryse en smule i Thisted med omkring 15 grader, havnede vi nu i en trykkoger med over 25 grader.
Ankomst til Sorø og igen først op ad trapper og siden ned ad trapper og derefter ombord i et tog, der omsider og aldeles problemfrit førte os sikkert frem til Københavns Hovedbanegård.
Lettede over endelig – endelig – at være nået til bestemmelsesstedet og det gode, gamle hotel Astoria, pustede vi ud, og oppe på hovedbanegården tog jeg hatten af for at klø mig lidt i nakken og puste ud.
Men hatten var der ikke!
I-di-oten havde glemt den nede i toget! Hurtigt som en gepard (næsten) strøg jeg ned ad rulletrappen – bare for at se toget køre videre mod Østerport.
Tilbage op ad trappen – i løb – og finde Hittegodskontoret, der ligger udenfor.

Det bliver spændende i morgen. Finder de hatten, og får de den afleveret hurtigt nok?

Læs videre