Team Torp i Boonekamp med Col de Thygeson

En samling ældre herrer, lokale mølboer, mødes hveranden hverdag klokken 09.00 for at træde i karakter og pedaler og erstatte det lukkede fitness med landevejens fristelser. Når coronakarina lukker fitnesscentrene, kan man være tvunget til at finde på nyt, hvilket ikke er svært for disse skarpe gentlemen.

– Jeres racercykler ser anderledes ud med de der el-motorer bagpå …?

– Der er bare en smule hjælp i sådan en cykel. Så behøver vi ikke at træde så meget, svarer Per.

– Er formålet ikke netop det? Din udsendte tourdefrancespecialist er forundret.

– Når man bliver 70, må man gerne få motor på. Det står i Vangsås pensionistlov. Peters knæ kan heller ikke klare Col de Thygeson uden motorkraft, brummer Esben.

– Er det derfor, I altid har læge med?

– Ikke altid. Han svigter somme tider.

– Hvad er det for noget, Nils?

– Ja, men der er så mange ting … Og  der er jo også mit eget helbred at tage vare på!

– Er I kun jer fire?

– Der er også Johan. Nu har han endelig fået sin cykel fra Ålborg hertil efter flere års tænkepause, formentlig i troen på at komme ud at cykle. Men vi har nu ikke set ham endnu. Han har formentlig ikke fundet den rigtige dope.

– De ligner altså mere damecykler end landevejsracere?

– Jo, svarer Nils. – Det er rigtigt nok! Vi er så stærke til at cykle, at det vil være som at skyde gråspurve med kanoner, hvis vi skulle anskaffe os racercykler. Og en lille detalje: Det kan være svært for en ældre gentleman  at svinge benet højt nok over den der stang, der af uransagelige årsager sidder på en herrecykel, racer eller ej, fra styret hen til sadlen. Den findes ikke på en damecykel. Derfor! Esben har endnu en mandecykel, men det skyldes kun hans lave alder.

Team Torp er imod kønsbegrænsninger og kan heller ikke forstå, hvorfor en herrecykel skal se anderledes ud end en damecykel.