Uggi elskede som dreng sin hund 1

– Noget af det første, jeg kan huske, var at jeg sad og så ud ad vinduet. Udenfor var der en øveplads for de tyske soldater. Min mor kom farende og skældte ud: Du må ikke stikke hovedet op til vinduet. Sæt, de skyder dig!

Vi havde jo arresthus i Vestervig, og en gang var en fange flygtet. Han havde sat sengen lodret og kunne kravle op gennem et hul i loftet. Min far fik arbejdet med at mure hullet til, og min mor sagde: Ja, nu må vi jo se, om de lukker far ud! Jeg blev jo så ræd for, at de skulle beholde min far, – det står lige så klart for mig. Min mor fandt også på at sige en gang imellem: Der er bud oppe fra Tinghuset! Nå, sagde jeg, hvad ville de? De ville høre, om du opfører dig ordentligt! Hv-hvad svarede du? Jeg sagde, jo, som regel opfører han sig ordentligt, men jeg skulle bare sende bud, hvis du ikke opførte dig ordentligt! Når jeg skulle forbi Tinghuset, rendte jeg over på den anden side af vejen!

Jeg var frygtelig glad ved dyr! Jeg havde en hund, der hed Mulle. Det var min bedste ven! Den var en halv år ældre end mig, og den var dygtig til at fange rotter. En af spidserne i Vestervig var manden på Teglgården. Han havde hunden omme et par gange for at fange rotter, der var en stor plage.
Mulle kunne godt selv gå derop og hapse nogle!
En dag satte han annonce i avisen: Hunde og duer, der træffes her, vil blive skudt! Min far sagde til mig, der var 8,5 år dengang: Nu må du altså sørge for, at Mulle ikke løber derop! Jeg kunne slet ikke sove. Tænk, hvis Carl Hansen skød Mulle!
Jeg havde lige været i biografen til 60 øre med en cowboyfilm, hvor en indianerdreng slog en cowboy ned med en økse. “Det sgu så´n, du ska”, tænkte jeg. Jeg blev nødt til at slå ham ned.
Men jeg måtte hellere sove på det.

Jeg gik op og ringede på hans dør næste søndag. Han kom ud: “Hvad vil du, bette knægt, at komme her og vække folk i middagssøvnen?
Jeg råbte: Hvis du skyder min hund, så slår jeg dig ihjel! Jeg vendte mig om og gik. Han stod og skreg i døren: Sådan en forbandet knægt – komme her og vække folk –
Jeg gik bare hjem. Efter et par dage kom min far: Uggi, for pokker, hvad er det, jeg har fået at vide? Jeg blev kaldt op på Teglgården; manden var rasende på dig! Jeg så, at min far både var gal og stolt!
Da min far var død, fandt jeg i hans skuffe annoncen!