Alle billeder fra Thisted Lokalarkiv

“Waynes World”, burgerbar, som især om aftenen og natten havde åbent for salg. Er i sommeren 2008 overtaget af naboen restaurant “Roma” til dennes udvidelse.
Foto: Knud Søgaard

Villy Dall gør opmærksom på, at Gryde Torv lå et andet sted frem til 1969-70. Nemlig mellem Asylgade og Toldbodgade bag nu Danske Bank. Hele det daværende område blev nedrevet, herunder J. P. Jacobsens fars købmandsforretning, og Gryde Torv blev ganske enkelt “flyttet” ned til dets nuværende sted.

Originale dias registreret som V Langballe, Gunnar. Grydetorv. Toldbodgade.

Originale dias registreret som V Langballe, Gunnar. Grydetorv. Toldbodgade.

Bent Larsen:
Billedet er fra det, der dengang hed Toldbodgade med synsretning mod (dengang) Grydetorv og Søndergade. Det er gasværkets høje skorsten i baggrunder. Bygningen til højre huser Thisted Amts Avis redaktion og redaktørbolig (senere Løsøreforsikringsselskabet Thisted Amt). Intet af det findes i dag (2014)

Jens Eg:
Bygningen er Thisted Amts Avis (tv) og (th)har vi missionshuset.
Indgang til avisen var i udbygningen ved missionshuset.
Redaktør var Nielsen, senere dennes svigersøn Kjeld Jensen

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg