Et øjeblik …
I en af Marie Hellebergs fantastiske romaner, Kvinderne Fra Thy, optræder en ugift og meget fattig kvinde, der boede i en ydmyg træhytte i Årbjerg tæt på Vester Vandet Sø i Thy.
Hun var kendt som amatørjordmoder. Som betaling fik den fattige kvinde naturalier til livets fornødenheder. Det kunne være i form af en levende gris, en kok og en høne, et får eller lignende.
Det endte med at hun fik autorisation som professionel jordmoder. Nå blev hun godt betalt med mønter.
Fortællingen giver mindelser om en virkelig historie om en anden fattig kvinde, Stine Kudsk, som også var født ved Vester Vandet. Det er ikke usandsynligt at Marie Helleberg har været inspireret af fortællingen om Stine Kudsk.
Hun var i miles omkreds kendt for sin indsats på sundhedsområdet, som blandt andet bestod i at behandle benskader. Det foregik på mange forskellige – og set i et nutidsperspektiv højst ejendommelig måder. Således fremstillede hun selv en såkaldt ægsmørelse.
I gruekedlen kogte hun 24 snese æg. Af blommerne fremstillede Stine Kudsk en olie, som blev blandet med forskellige ingredienser som svampen mønje-vokshat, lyng og noget så avanceret som terpentin. Duften eller stanken af olien kendes af gode grunde ikke.
Stine forsøgte senere at få sundhedsmyndighederne i Thisteds tilladelse til at virke som kirurg.
Men forgæves. Der kom endnu et afslag, men tredje gang lykkedes det hende at få papir på, at hun måtte virke som læge med speciale i ortopædisk kirurgi, kunne man måske på nutidsdansk kalde faget.
Myndighederne måtte indse, at hun kunne noget som ingen andre kunne. Der er bevaret en del remedier, som dokumenterer hendes virke: det drejer sig blandt om en doktorstol, et kakkelbord, et åreladningsapparat og en del malerier. Hun brugte de forhånden nærværende materialer så som hønsetråd, som hun formede i hænderne, så det kunne anvendes som knæskånere. Redskaberne var ikke så dyre som de er i dag. Benbrudslægen samlede pinde, som kunne støtte et brækket ben. Hun var ikke blot kreativ, men havde sans for den mentale sundhed. Således havde hun nogle musikinstrumenter stående i konsultationen. En harmonika stod til rådighed i venteværelset, så den der kunne spille, kunne få de tilskadekomne til at falde til ro før hun kaldte den næste ind til undersøgelse og behandling. Men det var ikke kun patienter, der nød godt af musikken. Ofte dukkede folk op blot for at høre den liflige musik.
Stine Kudsk blev mere og mere kendt for sine usædvanlige evner. Ifølge hendes optegnelser blev 2196 patienter behandlet på godt 30 år. De kom ikke kun fra Thy og omegn. Selv fra Norge kom der patienter, som havde hørt om den kloge kone i Thy. Skudehandelen var på det tidspunkt på sit højeste. Nordmændene tog turen fra Sydnorge til især Klitmøller, hvor de fleste skudeejere på den tid hørte til. Herfra sejlede man korn til Norge, som i de år var plaget af fattigdom og sult. Når de vendte hjem, havde de lasten fuld af fyrretræ til de bådebyggere, der byggede de små kystbåde til fiskerne.
Fru Kudsk var nu blevet en Fru-ikke-hvem-som-helst. Hun må siges at have været langt forud for sin tid og var den allerførste kvindelige læge med autorisation i Danmark. Først 5 årtier senere åbnede den første kvindelige akademiker og uddannede læge sin praksis i København. Hendes navn var Nielsine Mathilde Nielsen (1850 til 1916).
Stine Stentoft blev i 1809 født i Vester Vandet Sogn, og giftede sig i 1826 til efternavnet Kudsk, da hun giftede sig med Niels Kudsk. Han døde imidlertid meget ung, så hun måtte gifte sig med broren Peder. Stine døde i februar 1897 – 88 år gammel. En meget høj alder dengang.
På Nors Kirkegård kan man den dag i dag se hendes gravsted.
Under min higen og søgning i gamle bøger, opdagede jeg til min store forbavselse, at min oldefar, Hans Christian Morell Mølgård fra Sundby Thy var gift med Stine Kudsks søster Ane Kirstine. Det betød at min nysgerrighed skærpedes betydeligt. Min oldefar opbevarede i øvrigt en del af Stines lægeudstyr, som nu findes på Thisted Museum.
Titelfoto: Stine Kudsk (1809-1897) året før hun døde.
Tak til mine inspirationskilder:
Kilde 1: min fortælling er en historisk gendigtning, som er inspireret af Ebbe Kløvedal Reichs bog Viljen Til Hanstholm fra 1981 – Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie nr. 24.
Kilde 2: en artikel af tidligere museumspædagog, Svend Sørensen i Historisk Årbog for Thy og Mors
Kilde 3: en artikel af tidligere chefredaktør på Thisted Dagblad, Jørgen Milthersen i Jul I Thy.
Kilde 4: Marie Hellebergs roman, Kvinderne Fra Thy.
