Prebens svigermor var 85 og kunne godt tænke sig at prøve at surfe.
– Det er ikke for sådan nogle gamle nogen, prøvede Preben forsigtigt at indvende, mens han skelede lidt til svigermors ikke udpræget slanke korpus. – Og hvad med en våddragt? Det er ikke sikkert, man kan få én i din størrelse …
Han vidste godt, den var på kanten. Det kunne betyde reduceret fødselsdagsgave til ham, men han blev for pokker nødt til at få hende til at indse, at det var en dødssejler, det, hun var inde på.
Svigermor slog to fingerslag på brochuren.
– Det står, at det er for alle, ergo er det også for mig, insisterede hun, og derved blev det. Naturligvis.
– Jeg kan selv gå derned, hvis du ikke vil køre mig!
Preben holdt døren for hende, mens hun klappede rollatoren sammen og besværligt satte sig ind. Så drønede de af sted ned mod Surfstationen. Der var heldigvis ikke særligt mange mennesker på denne tid af dagen, og dem, der var der, var fortrinsvis tyske turister, og dem var han ligeglade med. Han spejdede horisonten rundt, men ingen steder så han nogen, han kendte. Gudskelov.
– Kom, sagde han til hende og hjalp hende ud af bilen. – Vi skal have et surfbræt. Skal det være et med sejl, og her blev hans mund helt skæv, – eller foretrækker du sådan at wavedive gennem bølgerne?
Han pegede på hylderne, hvor det ene blå og orange bræt stod efter det andet.
– Hold din mund og stik mig så det bræt der. Huevdaif! Hvad i alverden betyder det?
– Det er, når du bare lader dig glide gennem bølgerne styret af vinden og bølgebevægelserne.
Han kunne simpelthen ikke lade være med at fnise.
– Svigermor, er du nu også helt sikker på, at du vil det her?
– Hold din mund, Preben, eller jeg gør dig arveløs.
Det kunne nok få ham til at klappe i. Lige nu var han en del af testamentet, som hun ændrede fra tid til anden. Altid med tydelig information til ham om, hvor han stod, for han syntes, han havde fortjent at få noget af formuen. Hvorfor skulle Marianne have det hele som særeje, bare fordi hun var datter, når hun nu ikke gjorde nær så meget for den gamle havtaske. HAN havde bukket og skrabet for hende. HAN havde slået hendes græs, kørt ærinder for hende, spist hendes ulækre og alt for fede mad. Var han ikke efterhånden noget træt af at fedte sådan for hende? Et lille smil trak ind over hans ansigt. Ja, måske kunne han ligefrem slå flere fluer med samme smæk. Hvis hun kom for langt ud …
De fik lejet brættet, som han pustende slæbte ud af forretningen. Med svigermor under den anden arm trippede de den korte afstand ned til molen. Her startede han med at knappe hendes frakke ordentligt til, mens han rystede lidt på hovedet. Det ville sgu aldrig gå godt, det her. Han forklarede hende, hvordan hun skulle holde sådan på åren og passe på der og gøre det der og og og, indtil hun resolut tog surfbrættet, smed det i bølgerne og stillede sig op på det med åren i højre hånd. Bare sådan.
Med fare for at få saltsprøjt ind i sin åbne mund gloede han. Han var forlængst holdt op med at tænke logisk. Svigermor på surfbræt! Ha. Lige til “Danmark Rundt” på TV-Nord. Svigermor satte fra med et kraftfuldt åretag. Hun stod som en klippe. Det var blæst lidt mere op. Bølgerne rullede; og hun rullede med. Preben rakte den ene arm i vejret:
– Stands!!, men forgæves. Hun kunne ikke høre en skid i den larm. Hun fik mere og mere fart på. Brættet skar sig vej hen over bølgerne. Den ene top efter den anden blev forceret. Fuldstændig ubegribeligt stod hun bare der. Åren havde hun smidt. Den ene hånd nonchalant i lommen. Som om hun aldrig havde bestilt andet. Preben tog sig til hovedet med begge hænder, så sig hjælpeløst om. Svigermor blev mindre og mindre. Til sidst var hun blot en lille prik langt ude. Preben gik i panik. Hvor var mobilen? Åh, nej, ikke det. Hjælp!
Var det ham selv, der råbte? Fuglekvidder, hønsekaglen og en mild sommervind vækkede ham. Han stirrede op i den kornblå himmel og snusede den herlige kløverduft ind. Hvad i alverden havde han lige drømt? Det var noget med svigermor og surf. Han rystede på hovedet. Hvor kunne man da drømme tåbeligt. Han løftede venstre arm. Nå, hold da op, så længe han havde blundet i den hængekøje. Så gabte han højt og inderligt.
– Preben! Skynd dig, Preben, kom Marianne pludseligt farende ud, – de har lige ringet. Mor er faldet i vandet nede ved Surfstationen.
