Lossepladsernes tid er forbi. Nu er der i centrum opstillet affaldscontainere til almindeligt husholdningsaffald, og til det affald, der ikke sorterer herunder, er der genbrugsbiler og – pladsen.

Affald Thy
Så står man der med en jern-vanskabning og gider ikke køre på genbrug med den. Hvad er så enklere og mere logisk end bare smide lortet fra sig og stille og roligt børste sine hænder og gå fløjtende derfra? For de der renovationsarbejdere skal vel også lave noget, ikke sandt? Når de så kommer for at tømme containerne, kan de jo bare tage vanskabningen med sig. Hvor svært kan det være?

Affald Thy
Så står man der med en pose fuld af pap og papir, og så gider den eddermame ikke at gå ned i åbningen! Tror de virkelig, at jeg gider tage alle stykkerne op en gang til, bare fordi deres elendige åbning er for lille? Hvad er så enklere og mere logisk end bare smide lortet fra sig og stille og roligt børste sine hænder og gå fløjtende derfra? For de der renovationsarbejdere skal vel også lave noget, ikke sandt? Når de så kommer for at tømme containerne, kan de jo bare tage posen med sig. Det er vel det, der hedder kommunal service? Hvor svært kan det være?

Affald Thy
Måske er det slet ikke sådan, det hænger sammen. Containeren må simpelt hen være fuld, så der kan ikke proppes så meget som en skatteopkrævning ned. Så – hvad gør man så? Afventer skraldebilen? Eller gå helt ud over sine egne grænser og begive sig 400 meter væk til et andet affaldsområde, hvor man kunne få plads?

Næh, sådan hænger det ikke sammen!
Fra Affald Thy sendes der straks kyndige folk til containeren, der ikke er fuld, som vi ellers troede.
– Næh, den er bare stoppet til med alt for store papstykker, næsten papkasser, siger en af dem, der ordner det for os andre.
– Pap skal helst rives i stykker, så der bliver flade og ikke kasseformede. Så er der nemlig plads til det hele.
De river og flår i pappet:
– Der er miseren, siger han og peger ned på en stor papkasse, der har sat sig på tværs i det indre univers.
De får fat i den, river den midt over, og pludselig er der plads til alt affaldet, også de to poser, der står ved siden af.

Affald Thy
Med jævne mellemrum kommer en stor lastbil med kran og hiver containerne op …

Affald Thy
… og tømmer dem. Sætter dem pænt på plads igen, så de kan fyldes på ny. Men hvordan afgør man, hvilke tidsintervaller der er hensigtsmæssige?