Børne- og undervisningsminister
Mattias Tesfaye blev den 15. december 2022 udnævnt til børne- og undervisningsminister i SVM-regeringen. Den har flertal og kan derfor indføre masser af love og regler, der vil kunne genere befolkningen. Ingen nævnt, ingen glemt. Nu har Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besluttet at fremsætte et lovforslag, hvorefter dansk ophører som sprog i Danmark.
– Der er jo alligevel ingen, der udelukkende taler dansk længere, mig bekendt, siger han. – It´s in the air! Jeg så en TV-udsendelse om Karen Blixen, hvor en akademisk uddannet kvinde med enorm litterær indsigt sagde om Karen Blixen: “… Hun havde star quality! …”. Det fortæller os præcist, at på dansk ville det have været fattigere, mere slidt og endog ganske vulgært bare at sige, at hun havde stjernekvalitet.