Tja, måske …
Thisted Kommune har tidligere udarbejdet en befolkningsprognose for årene med udgangspunkt i de historiske år 2007 – 2009. Af prognosen fremgår det, at befolkningstallet ventes at falde 5,6 %, hvilket svarer til et fald på 2.532 personer i en periode på 13 år. Det nuværende befolkningstal primo 2010 er således 45.298 og forventes at falde til 42.766 primo 2023, såfremt prognosens forudsætninger holder stik.
Men det gør de så ikke.
Fordi …
(Billedet: Thisted Trop. Vester Vandet. Hans G.N., , Hans P. Gramstrup, Jørgen Maler Christensen, Fritz , Poul Hald Mortensen, årstallet ukendt)
I alt havde kommunen nemlig 299 flere borgere 1. januar i år sammenlignet med januar 2022. Det giver et samlet befolkningstal på 43.388 personer inden for kommunegrænsen, hvilket er på niveau med 2020. Befolkningstallet toppede med 48.403 i 1980.
Desværre er det ikke sande, uforfalskede thyboer, der har gjort statistikken godt. De kommer nemlig fra udlandet, og om de så bliver så tilpassede, så de efter et passende antal år kan kalde sig thyboer, er uvist, fordi det er temmelig usikkert, hvor længe de bliver her.
Og …
(Billedet: FDF. alle børn går fra havnen i Thisted. ca. 1910. Foto fra Kirsten Lomholt)
En del af de 299 nye hoveder er ukrainske, mens EU-borgere tegner sig for de resterende 75 procent, oplyser kommunen.
– Noget tyder umiddelbart på, at det er lykkedes virksomhederne i Thy at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Samtidig er nettofraflytningen af danske statsborgere mindre, end den har været i mange år, så det er samlet set et skridt i den rigtige retning for vores egn, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen i en pressemeddelelse.
Selvfølgelig er det Klitmøller, der tiltrækker det største antal. Stigningen er her på ni procent, mens Vorupør og Vester Vandet er steget med fire procent det seneste år.
Thy.pt har spurgt borgmesteren
– Er du glad over befolkningstilvæksten i Thisted Kommune?
– Ja, i høj grad. Bemærk, selv om det fortrinsvis er udlændinge, så er der også mange steder, hvor tallet ikke er steget på trods af udlændingetilførsel! Læg mærke til, at der jo ikke er kommet så mange ukrainere til Thy, at det kun er det. Der er også tyskere og andre fra EU. Faktisk har vi de seneste to år set en større tilflytning til kommunen end fraflytning!
– Prognoserne har altid været mere pessimistiske, men nu ser vi, at det går den rigtige vej. Det gælder både 21 og 22.
– Udfordringen ligger i, at der stadig dør flere, end der fødes.