Jeg startede i skolen i 1955, dengang ”me too” endnu ikke var opfundet og dengang der bare var 2 køn i skolen- nå ja og så lærerne, som slet ikke havde køn- de var jo tudsegamle.
I timerne var vi skarpt opdelte - vinduesrækken var forbeholdt dem, der ikke fik lussinger, i midterrækken fik de 4 første heller ikke afstraffelse, medes resten (drengene) sagtens kunne og skulle tåle en venlig opdragelsesbestemt lussing.
Jeg tror, det var i 4/5 klasse, at vi fandt ud af at ene køn var lidt kønnere end dem, man sad blandt.
Da der ikke var nogen kontakt mellem de to køn i skolen, kunne man kun sende længselsfulde blikke, som kunne ende ud i, at man sendte en seddel til den udkårne med muligheder for afkrydsning JA – NEJ – MÅSKE
Frikvartererne gik med at lege TIK – med lange diskussioner om: jeg blev strejfet eller ikke !
Når klokken lød skulle vi alle straks (og det var straks) komme hen til indgangen og stille op i klasserækker,
Den klasse der først stod HELT stille fik lov at gå først ind , hvilket var vigtigt i regnvejr
Morgensang foregik hver dag præcis kl 08.00 – dørene blev låst og de stakler der ikke nåede at komme med ind i forhallen- måtte stå udenfor ( i regnvejr) og vente på den venlige opdragelseslussing.
Efter afsyngelsen af første sang, bad førstelæreren fadervor. Det foregik medens han gik rundt blandt os disciple for at høre om vi bad med. Førstelæreren var meget berømt/berygtet for at - uden at komme ud af rytmen – venligt kunne give opdragelseslussing .
Jeg kan stadig Fadervor!
Et øjeblik …
