Julefrokost er sagen

Af Finn Wilkens | 12. dec 2025 | Artikler, Fællesskab, Mad, Thisted

ældre og mad er sagen

For anden gang har Mad for Mænd inviteret ægtefæller med til årets julefrokost. Det kan betragtes som et slags svendestykke på efterårets arbejde.
Holdet på 13 modne mænd mødes normalt sådan cirka hver tredje onsdag og tilbereder en tre retters menu efter alle kunstens regler. Det hele er startet i Ældre Sagen, hvor en bekymret kvinde mente, at mænd ville have godt af at lære at lave mad. Medlemmer af bestyrelsen greb udfordringen og tilvejebragte et forløb.
I år har man smagsudviklet holdet ved at få Bo til at forberede, tilrettelægge, indkøbe og fordele områderne.

Det har resulteret i flere nyttige tiltag. "Laver du mad hjemme", spørger jeg en deltager. "Det gør jeg da", svarer han, som om det var et underligt spørgsmål. Ham ved siden af smiler lidt og siger, at det vist er bedst, at hun laver maden. "Så tager jeg mig af det tekniske, bilen, huset, haven og alt det der …".
Jeg stiller en tredje det samme spørgsmål. Han svarer, at han tager opvasken, og konen laver maden. God arbejdsfordeling, mener han. "Det er nok også bedst sådan, hvis vi skal have ordentlig mad", griner han.
En fjerde laver mad hver dag derhjemme: "Jeg elsker at lave mad", erklærer han med et smil. Så det skal nok passe.
"Jeg kan ikke noget med mad", siger en femte deltager og slår beklagende ud med hænderne. "Jo, altså skrælle kartofler, hakke løg og den slags -, det kan jeg da."
Han vedkender sig gerne som én, der har lært en hel del på holdet. "Vi er gode til at hjælpe hinanden", mener han - med eftertryk. "Der er en skide god stemning, mens vi laver maden - og også bagefter, når vi spiser den", siger han med overbevisning.

Det er også rigtigt i aften: Der ER god stemning under middagen. Om det hænger sammen med det fine, kvindelige selskab, skal være usagt. Man kan som mand sige meget om kvinder, men det gør vi ikke lige her og nu.
De tre retter: Porre- og kartoffelsuppe, mørbradbøf og pærer med delikat flødeskum glider ned med et glas vin eller to. Eller en ølbajer. Indimellem rejser nogen sig op, slår på glasset og fortæller en vittighed, hvor to ud af tre handler om emner syd for bæltestedet.
Vi får en præsentationsrunde, hvor hver især rejser sig op og siger, hvem man er. Elektrikerne er tilsyneladende i overtal uvist af hvilken grund. Humor har de alle. Der er ingen kokke med. De ville også bare fordærve maden.
Der bliver sunget, og i år er der minsandten musik til. Det er Jens Jørgen, der trakterer os med harmonikamusik. Det viser bare, at mænd kan mere, end mange kvinder tror, når det gælder mad og underholdning til mad.

Læs tidligere artikel om mad for ældre mænd

Venskaber – hvad skal de til for?

Af Britta Brok | 20. jul 2025 | Artikler, Debat, Fællesskab

Er fire mænd, der spiller golf sammen hver uge, venner? De snakker om løst og fast indimellem, men aldrig om privatlivet og dertil hørende følelser. Hvad vil det sige at være venner?
Har kvinder lettere ved, trods den underliggende tekst her, at finde veninder? Er kvinder bedre til at snakke sammen, også om følelser?
Kan en mand og en kvinde have et venskab, uden at der er underordnede kønsspecifikke områder som eks. sex, der forstyrrer?

THY.pt faldt over denne meningsudveksling på Facebook.

FRA FACEBOOK

KSN:
Har intet imod et dybt venskab, men hvis der udelukkende kommer jammer og brok, så vil jeg hellere være foruden. Og har mistet mange venskaber da jeg var nede med stress, rakte ud til flere af dem, men der var ingen empati at hente, derfor valgte jeg dem fra og begyndte st tænke på mig selv først. Det har kostet en del, men har det meget bedre, med at sige fra.

TKF:
Det er fordi vi er alt for dårlige til at åbne op og inviterer ind, nogle får børn, andre ikke etc. og fordi vi har for travlt. Rådet er åben op. Mit råd: Meld dig ind i en frivillig forening, inviter folk på kaffe/gåtur etc. Første skridt er at indse det, det andet skridt er at gøre noget ved det.

CVN:
Hvis folk ikke ved det, henvendt til kvinderne, er der facebook grupper der hedder Find en veninde #dueraldrigalene for forskellige steder i Danmark, hvis det vsr noget folk kunne bruge, så er anbefalingen hermed givet videre.

JN:
Hvor kan jeg godt følge hende, og hvordan starter man spørgsmålet op. Mange er allerede forankret i "gamle " venskaber, og tænker sikkert ikke i at skabe nye relationer.

HP:
Prøv Boblberg der har jeg fået 2 nye skønne veninder fra

NB:
Ja det ville også gøre mig glad

BS:
Du ringer bare - når man er mand er det det samme

BR:
Tror ikke at alderen har betydning for, hvor let man har ved at skabe kontakt med andre mennesker ?

LTL:
Mange mennesker har nok i sig selv

JPC:
Genkender

Det er efter min opfattelse meget vanskeligt at finde venner som voksen - meget voksen - der er alt for få "findesteder", ingen arbejdspladser, færre venner - fordi de er døde, ikke mange fester og møder som i gamle dage. Nu er det sjældent man inviteres, især som single. I mange foreningssammenhænge er folk blevet mere lukkede, taler ikke så meget sammen mere. Naboer kommer ikke hinanden ved så ofte. I bussen og i toget sidder folk med ledninger ud af ørene og ingen kigger op. SUK!

DDD:
Fordi måden at være veninder/ venner på, ikke er den sammen som da man var ung. Der er kommet andre ting ind i det voksenliv som fylder hverdagen og så er det mindre tid til en veninde og måden på man er veninde/ ven bliver på en anden mere overfladisk måde og knap så dyb, som da vi var unge. Det betyder ikke det er svært at finde en veninde, det er bare på en anden måde, man bliver veninder på som voksen. Det bliver svært at finde en veninde som voksen og være veninder, som da man var ung. En del af at blive voksen.

Venskab

Frivilligt og gensidigt valgt – man vælger selv sine venner.
Bygger på tillid, fortrolighed og sympati – man kan dele tanker, følelser og oplevelser.
Uforpligtende i formel forstand – der er ingen juridiske bånd eller krav.
Tidsmæssigt fleksibelt – et venskab kan vare hele livet, men kan også glide ud, uden at nogen “bryder en kontrakt”.
Ligeværdigt – venskaber bygger typisk på gensidig respekt og balance.

Redaktionens julefrokost

Af Red. | 16. dec 2024 | Artikler, Fællesskab, Mad, Thisted

Årets største begivenhed på redaktionen

er uden tvivl julefrokosten. I år er der ekstra bevågenhed og forsigtighed netop med den, fordi to elementer spiller en stor rolle: Putin og diktatorernes fremmarch og midterregeringen. Hvordan går det så her? Vi er trods alt ikke særligt mange til stede.

Vi går til den med øl, sild og snaps og hygger os. Stemningen stiger nogenlunde proportionelt med alkoholindtagelsen, og jeg, der faktisk bare har nydt et enkelt glas hvidvin, kan godt begynde at mærke, at censuren hos de andre tre slipper sit normale tag.

Pludselig sker der noget. De råber alle tre og ser meget ophidsede ud. Er det nu ham Dennis igen, der ikke kan lade damerne være? Så jeg slår igen på mit glas, får dem dæmpet og tager ordet:

– Jeg vil vide, om der er sket krænkelser! Hvem er krænkeren, hvori består krænkelsen, hvor stor er den på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er ingenting, 3 er Morten Østergaard, 5 er Frank Jensen og 10 er Mads Ågård, og hvem er den krænkede?

– Når man bærer maske, krænker man! Mener Hanne. – Og det er der en, der gør her!
Hanne kigger med sejlende øjne over på Dennis. Det tænkte jeg nok.
– Hvad, siger jeg forundret. – Og hvorfra ved du så, det er Dennis?
– Han tror, han har nogle meget brede skuldre og store overarme, hvormed han prøver at imponere os.
– Ja, gentager Mona Lisa, – I gamle dage ville vi sige, at sådan en er en flot fyr! Men ikke i vore dage. Da er han blot ækel. Det var da bedre, hvis han var en slapsvans med tynde, spinkle arme, hængende skuldre, hulbrystet og en lille, fed vom!
– Hov, hov, protesterer Dennis. – Det er en nedladende, sexistisk ytring!
– Vi kvinder tillader intet! Jeg sagde INTET!
– Men, protesterer Dennis, – hvad har det med min gamle og sjove coronamaske at gøre, og hvad har jeg gjort? Den er et minde om en besværlig fortid …

Hanne fortsætter.
– Vi har luret dig, kan du tro. Du beglor os! Gør du. Du kigger på os, som om vi er seksuelt attråværdige! Du æder os med øjnene – og det, der er værre!

Hanne lukker øjnene og sukker dybt. Dennis peger på Mona Lisa:
– Og du sidder bare der og griner ad mig, Mona Lisa. Eller hvad du nu gør med den der skæve mund. Det er nedværdigende for mig! Og Hanne virker ærligt talt noget løs på tråden, ja, vel nærmest udfordrende, det har jeg mærket …
– Det er da, fordi hun har sådan noget underligt tøj på, forklarer Mona Lisa. – Den ene dag er hun billigt til salg, den næste er hun paveansøger! Sådan er vi kvinder! Sådan er det, jo!

– Du må ikke sige tøser, formaner Mona Lisa. – Det er forbudt i følge Feministisk Folkeparti!
– Så skal I også lade være med at opføre jer som sådanne, brummer Dennis.
– Tag den på, opfordrer Hanne ham. – Så ved vi alle, hvad vi taler om.

Han fumler med sin maske. På sin vis ser han umådelig latterlig ud, da han får den på. Gad vide, om den i det hele taget hjælper mod coronasmitte? Man kan lige ane hans øjne, der plirrer i øjenhullerne.
Han drejer hovedet over mod Hanne.
Det er der, Hanne bliver skarp:

– Se! Nu glor han igen på mig! Jeg kan godt se det, du! Hvis det ikke er sexchikane, har jeg aldrig hørt Shu-bi-dua. Den der maske kan du godt pakke væk. Du bruger den bare til at chikanere os! Når du har den på, tror du, du kan tillade dig at glo på os, og at vi ikke kan se det. Du burde fyres! Du glor og glor og glor!
– Gu gør jeg nikke nej, skynder Dennis sig at sige og pakker masken væk igen, mens han glor på hende. Så lukker han øjnene:
– Se! Nu kan jeg slet ikke se jer! Skal jeg arbejde her med lukkede øjne?

Nu henvender Dennis sig direkte til mig:

– Det er mig, der er blevet krænket! Nu kan jeg godt sige det, for det skal altså frem! Hanne lagde an på mig, hendes lille hånd lagde sig på mit lår, hvilket jeg udmærket mærkede, man hører jo så mange historier rundt omkring i landet om hænder på lår under frokoster, men da jeg fjernede den, blev hun sur!
– Der var desværre ikke andre mænd, forsvarer Hanne sig med.

Dem over 70 tæller ikke.

– Skal jeg virkelig for din skyld altid se hellig ud?

Hanne vrænger ad Dennis og hænger sit kors om halsen, tænder sit listige pavesmil og sætter begge hænder i hoften. Dennis lægger armene over kors og himler med hovedet. Jeg kan godt se, at han vist er på den.

Mona Lisa følger trop og sender Dennis sit uudgrundelige smil, og Dennis vender sig mod Hanne:

– Truer du mig nu? Din stemme er hævet, dine øjne skyder lyn, du hælder dig forover …

– Nu tror jeg da lige, at I skal …

Jeg blander mig og forsøger fuldstændig virkningsløst at folde min autoritet ud.

Det blev en dejlig aften. Vi startede klokken 15 og sluttede et stykke efter 22. Damerne erklærede sig godt betjent og gav maden gode karakterer. Forretten var et stykke velskåret ristet franskbrød med tun pænt belagt med frisk pisket æggehvide tilsat relevante krydderier og udsat for passende ovnvarme. Herefter den lille mellemret: Asparges pænt og ordentligt omviklet med bacon. Hovedretten fra grillen var spareribs og flanksteg. Til sidst dessert: Frugtsalat snittet med ynde og akkuratesse tilsat energisk pisket æggeblomme, flødeskum, sukker, altså råcreme. Til allersidst en kop ihærdigt lavet kaffe med gode nordjyske brunsvigere.

Sulten var behersket, da vi gik hjem.

Læs artikel om kvinders fejl

Mad for mænd – og damer

Af Red. | 14. apr 2024 | Artikler, Fællesskab, Mad, Thisted

ældre sagen

og nogle bestyrelsesmedlemmer var på et tidspunkt i 2023 ude for at søge nye muligheder for medlemmerne. Det var her, at Inga, selvfølgelig en kvinde, foreslog Kristian og Orla at danne en madklub for mænd. I trænger til at ha noget sammen, sagde hun. Typisk, at det er en kvinde, der skal gi os mænd en god idé!
I dag arrangeres afslutningsmenuen, hvor kvinder er inviteret!

Dette er det sidste måltid før sommeren. Sidste møde i Mad for Mænd arrangeret og tilrettelagt af tre medlemmer! Vi mænd er parate!

Villy skærer jordbæd ud og får imens gode råd af Kristian og Peter, der villigt stiller deres ekspertice til rådighed.

Mens Niels pisker æggeblommer, diskuterer Ivan og Johannes hovedretten.

Niels kører med piskeren, som han professionelt og samvittighedsfuldt behersker til fulde.

En frisk, sund mellemret er færdig og klar til levering.

Den billigste røde vin til 35 kroner flasken er købt i SuperBrugsen.

Kristian og Vagn tager sig en bajer. Når mænd laver mad, hører der en drink til.

Damerne er kommet og bliver bænket med et glas vin, mens de sidste madlavningsprocedurer kører.

Der er dækket fint op med påskeliljer, og der er også sørget for vand til maden.

I en pause synges der flere af lokale sange fra Thy. Vi mænd må erkende, at vi nok er bedre til at lave mad end til at synge rent.

Sulten var behersket, da vi gik hjem.

Hvordan går det til julefrokosten 2025, hvor der også er kvinder med?

Solen skinner på 8. år

Af Finn Wilkens | 20. jan 2024 | Fællesskab, Oplevelser, Politik, Thisted

Værestedet Solstrålen

blev 8 år den 19. januar 2024. Solstrålen er en frivillig forening, der har til formål at drive et stof- og alkoholfrit værested i Thisted. Værestedet har lokaler på Skolegade 9, st. i Thisted. Er du ikke påvirket af alkohol eller stoffer, er du altid velkommen (og du må gerne være påvirket af godt humør og et lyst sind)!

Tilbagefaldsforebyggende gruppe

Solstrålens tilbagefaldsforebyggende selvhjælpsgruppe er hjælp-til-selvhjælp for mennesker, der har en erkendt afhængighedsproblematik i forhold til alkohol og/eller stoffer.
Med udgangspunkt i forskellige forståelser og erfaringer af begreber som afhængighed, tilbagefald og helbredelse vil gruppen arbejde med at styrke medlemmernes ædruelighed og stoffrihed.
Alle, der ønsker et ædru og stoffrit liv, er velkomne i gruppen. Der er tavshedspligt omkring alt, hvad der tales om i gruppen. Der er en klar forventning om, at man ikke møder påvirket op, og hvis der er mistanke om, at et medlem af gruppen er påvirket, vil der blive foretaget test.

I dag er der fødselsdag i lokalerne!

Der er indkøbt op til flere lagkager i dagens anledning. En hel del brugere har allerede været der, og andre kommer til.

Snakken går livligt. Der er en hyggelig, rolig atmosfære, og man bliver simpelthen påvirket og falder til ro og nyder bare at sidde her.

Lotte Dahl er frivillig, men ikke alkoholmisbruger.

– jeg valgte simpelthen at blive frivillig på grund af min kæreste, der engang havde et alkoholproblem. Nu har han været tørlagt i fem år. Da han stoppede, gik vi herned til Solstrålen og har siden haft vores gang her.

– Der er så godt et sammenhold, det er det hele værd! Jeg er uddannet social- og sosuassistent, kontorassistent og har taxakørekort.

– Jeg har lært så meget ved at være sammen med brugerne her, plus at jeg har en masse erfaring fra min kæreste. Så det, at jeg ikke selv har været alkoholiker, betyder ikke noget.

Lederen af Solstrålen er Villy Rønn. Han er lidt nervøs over de kommunale tilskud, der måske skæres. Der er kort sagt mørke skyer i horisonten.

– Der går rygter om, at kommunen vil reducere tilskuddet til os næste år fra de nuværende omkring 200.000 til kun 160.000. Det kan vi simpelthen ikke klare det for.

– Vi har søgt fonde i massevis, men selv om alle erkender, at formålet med Solstrålen er godt og 100% i orden, har det alligevel knebet med pengene. Fondspenge må jo kun gå til udflugter og samvær uden for huset - og ikke til driften. Får vi ikke til driften, kan vi ikke eksistere.

– Vi konkurrerer om fondspenge med 31 andre forskellige handicaporganisationer. Der er mange andre foreninger, der har brug for hjælp: Mødrehjælpen, LBGT+, Patienter m.m.

– Min vigtigste opgave er at sikre, at Solstrålen kan fortsætte - også efter mig. Måske bliver det svært at finde en frivillig, der vil påtage sig arbejdet. Men man kan selvfølgelig ansætte en person på deltid og betale for det.

– Det skal være én med et stort hjerte, siger Hanne, der sidder lige ved siden af. Det har du!

Villy Rønn griner:

– De overraskede mig sgu med en julegave til en værdi på kroner 2.600! Tænk! Jeg var så overvældet, at jeg måtte knibe en tåre. Og det ligger altså ikke til mig. Det er så flot! Det er mennesker, der på mange måder har været lagt ned i deres misbrug af et eller andet - og så rejser sig og kommer videre! Det, synes jeg, er imponerende! Du møder dem her og det er med smil, og det er nogle skønne mennesker hele vejen igennem … Det er jeg nødt til at sige.

Villy rømmer sig og forsøger at komme ud af et øjebliks følelser ved at punktere det højtidelige:

– Det eneste, jeg er imod, er, at de mobber mig!

– Vi mobber aldrig, siger en ved bordet, og det udløser det ene grin efter det næste.

Solstrålens hjemmeside

Solstrålen på Facebook

« Gamle poster