Gå Hjem-Is!

Gå Hjem-Is!

Jordbæris for feinschmeckere

Vi skal hverken bruge det ene eller det andet mærkelige stof. Vi skal bare bruge jordbær, sukker, æg, citronsaft og noget fløde. Og så skal vi have en food-processor eller en kraftig blender, noget til at piske fløden med, og vi bliver også nødt til at have noget, der kan fryse isen ned med, fx en ganske almindelig fryser. Så svært er det. Det tager 15 minutter, og det er nærmest kortere tid end at læse og forstå varedeklarationen på købeis. Til gengæld for det kvarter får du en jordbæris, der smager fantastisk.

Vi skal bruge det her:
400 gram jordbær
1 stort æg eller 2 små
160 gram sukker
2,5 spiseskefulde citronsaft
2 deciliter fløde
Mere skal der ikke til. Læg mærke til noget interessant: Denne jordbæris indeholder mere jordbær end nogen anden ingrediens. Den er faktisk en jordbæris!
Du hælder alle ingredienser, på nær fløden, ned i din foodprocessor. Har du ikke sådan en, så brug en kraftig blender i stedet. Om lidt har du en meget kold, lyserød creme med masser af jordbær.
Imens pisker du fløden. Herefter blander du jordbærcremen i flødeskummet, og så skal det fryses. Her er der to muligheder.
Hvis du har en ismaskine, hælder du hele blandingen op i skålen og sætter ismaskinen til at køre.
Hvis du ikke har en ismaskine, hælder du bare hele blandingen op i en eller anden beholder og sætter den i fryseren. Rør blandingen godt igennem hver halve time, indtil isen bliver fast.
Du behøver ikke en ismaskine for at lave is. En ismaskine gør isen mere luftig, men den ændrer jo ikke på smagen. Smagen afhænger af hvad du kommer i isen. Men en mere luftig is kan lettere spises direkte fra fryseren eller ismaskinen. Og oplevelsen af smagen bliver også bedre, når isen bliver mere luftig.
(Med tilladelse fra Johnny Boesen: "Tinas Kogebog")

Min nok største dumhed

Min nok største dumhed

Jeg var lige blevet færdig med min uddannelse og var flyttet sammen med min daværende kæreste til en fremmed by. Vi havde aftalt med et andet par fra vores hjemby, at de skulle besøge os, og hvis de tog en flaske snaps med, ville vi give stegt ål!

De sagde begejstret ja tak, og datoen nærmede sig. Vi tog ålene op af min mors fryser, da vi ikke selv havde en i lejligheden og kørte glad hjem i vores helt nye, ret brugte Volvo Amazon med tre gear og nedblændingskontakt under venstre fod ved siden af koblingen.

Næste dag tog vi ålene ud af køleskabet og hældte dem ud af plastikposen. Nu var de optøede!

Men de havde en lugt, vi ikke helt brød os om. Nå, ja, sagde jeg henkastet, de skal nok bare have en tur på panden. Så er den klaret.

Det var lørdag aften, og på det tidspunkt lukkede butikkerne klokken 13 om lørdagen. Alle butikker! Så vi havde ikke anden mad at servere for gæsterne, der indfandt sig glade og tilfredse. Vi startede med at tage en pæn portion af snapseflasken, og så satte vi ålene på bordet.

Der bredte sig en tavshed. Jeg vil godt indrømme, at man skulle være særdeles meget forkølet, hvis man ikke kunne lugte den harske, brækfremkaldende lugt fra de ellers så vidunderlige stegte ål.

Vore to gæster stak lidt i deres ål, men erklærede så, at de i grunden slet ikke havde appetit. Desværre, sagde de, mens de hastigt så på hinanden, er vi kommet til at spise for meget til eftermiddagskaffen. Ja, Benny havde købt en Othello, og den åd vi, sagde Berta, mens hun så forelsket på Benny, der var blevet lidt rød i hovedet. Ja, sagde han, den åd vi. Skal vi ikke drikke snapsen i det mindste?

De ville hverken have kaffe eller en lille sjus, men skyndte sig nærmest ud af døren og for hen til toget.

Vi gik tilbage til stuen, greb de stinkende ål og smed hele herligheden ud. De var ellers ret dyre, sagde jeg. Jeg vil klage i morgen. De må have været for gamle!

Benny og Berta hørte vi aldrig mere fra. Siden har jeg erfaret, at ål skal fryses ned i vand. Ellers …

Pludselige, ukendte mobilopkald

Pludselige, ukendte mobilopkald

Er du også nysgerrig, når telefonen ringer med et ukendt nummer? Pas på, kan jeg kun sige. For tiden er der en syndflod af svindlere og bedragere, der på alle mulige måder prøver at franarre dig penge, koder, identitet, ja, måske endda din ægtefælle??

Jeg sad og holdt møde med redaktøren og hans hustru, da hendes telefon pludselig ringede.

– Nå, sagde hun, det nummer kender jeg ikke … 4014.... øh?

– Hallo?

Vi hørte tydeligt en engelsk-indisk stemme sige en smøre, vi har hørt før. Det er noget med, at hun kommer fra Microsoft, der har opdaget en fejl på hendes computer. Hun skal derfor straks afgive koderne til den, så de kan reparere den. Redaktørens kone har altså bare en Applecomputer, så Microsoft er helt ude af billedet. Da fru redaktøren havde hørt på damen i 10 sekunder, udbrød hun med et for hende højst usædvanligt ordvalg:

– Fuck dig!

Der blev en pause i røret på 0,5 sekunder. Så hørte vi en ophidset indisk-engelsk dame råbe:

– Shut up!

Der sluttede den samtale, og fru redaktøren blokerede straks nummeret. Dagen efter havde Jyllands Posten en artikel om Hans Christian Rasmussen fra Fyn, hvis nummer 4014.... var blevet spoofet af udenlandske kriminelle, der havde foretaget et hav af opkald til danskere, der alle svarede, fordi spoofing betyder, at den, der ringer, bruger det nummer i stedet for sit eget. Det skulle være nemt nok at lave det lille nummer.

Sagesløse danskere i dusinvis ringede derefter op på nummeret, som HC til at begynde  med svarede på, lige så sagesløs og uvidende som alle andre. Til sidst hev han SIM-kortet ud og fik fred.

Nu er nummeret udgået. Han har haft det siden 1985, påstår han. Han må så leve med et nyt.

 

Netop!

Der er ikke andet at gøre!

Tag en lur!

Der er snyderikker alle steder!

Om butiksdød og butiksliv

Om butiksdød og butiksliv

Dilemmaer

 

En del butikker står tomme i Thisted og såmænd også andre steder. Hvad kan vi gøre ved butiksdøden?

Et af  Dilemmaerne

Mange kunder bruger desværre det trick, at de afprøver en bestemt vare i butikken først, hvorefter de går hjem og bestiller den over nettet.
Et netfirma har ikke udgifter til salgslokale.
Til gengæld har man altid 14 dages returret på nettet. Det forekommer ikke så ofte i butikkerne. Dog med hæderlige undtagelser. Nogle butikker har en netafdeling, og så har kunden her 14 dages returret, - men altså ikke i butikken.
På nettet får du ikke en venlig og imødekommende betjening. Der opstår aldrig et jeg-kender-min-kunde-forhold. Der kan være varer, man ikke kan få lokalt. I Thisted er der for eksempel ikke længere en reel computerbutik. Her er man tvunget til at handle på nettet - eller køre helt til Ålborg eller Holstebro. Undskyld, hvis jeg har overset El-Giganten.

Spørgsmålet er derfor, hvor langt du er villig til at gå for at handle lokalt? Giv din mening til kende!

Et andet Dilemma - her fra Thisted

En kunde, X, har vænnet sig til at handle på nettet. Hun skal have sig noget nyt, vi kan kalde det Z, og vanen gør, at hun automatisk slå varen op på nettet og finder et par gode steder, hvor de forhandler Z til omkring 600 kroner, endda inklusive forsendelse.

Men X tænker lokalt og ringer til den nærmeste Z-butik:

– Har I Z?

– Et øjeblik.

Der går lidt tid, så vender ekspeditricen tilbage:

– Ja, vi kan skaffe Z. Jeg ringer lige tilbage, når jeg ved nærmere.

Dagene går. En hel uge er gået, da X´ telefon ringer:

– Vi kan levere Z om fire uger.
– Fire uger? Det var da godt nok lang tid. Jeg har jo allerede ventet en uge på dit opkald. På nettet kan jeg få den med et par dages varsel … Og hvad er prisen?
– 800 kroner.
– Nååå, så tror jeg, altså, at jeg kan få den væsentlig billigere på nettet …

– Ja?
– Ja, jeg kan. Øh, så det …

– Ja?
– … gør jeg nok!

[TS_Poll id="1"]
Bullshit fuck sale outlet!

Bullshit fuck sale outlet!

Gå en tur ned ad gågaden. Hvor mange forretninger hedder noget på dansk; hvor mange hedder noget meget finere på engelsk?  På TV og i radio indeholder en sætning sjældent  100% danske ord …

Hvorfor er det blevet sådan?

Anglicisme, anglisering eller engelskgøring

(uautoriseret stavemåde anglificering) er lån af ord, vendinger eller udtryk fra engelsk og på andre sprogområder som syntaktisk og morfologisk. Det modsatte af anglisering (af dansk) er fordanskning.

Mens dansk i tidligere århundreder først og fremmest har lånt ord fra latin, plattysk og fransk, er engelsk blevet hovedkilden til lån i det sidste århundrede. Latinske, plattyske og franske lån er ofte velintegrerede og kan næppe genkendes som lån af den almindelige sprogbruger, jf. (vand)pyt fra latin puteus = 'brønd', betale fra plattysk betalen, (kød)sky fra fransk jus. Engelske lån har til gengæld for det meste bevaret fremmed udtale, stavning og bøjning (flertals -s) og er derfor meget synlige. Som reaktion udsendte Kirsten Rask i 2000 (2. udg. 2001) bogen: Sprogrenserordbog: Tal Dansk!, ISBN 87-90451-27-9. Bogen kommer med gode forslag til, hvilke danske ord vi kan benytte i stedet for engelske lån.

Flere sprogforskere fra Dansk Sprognævn som den forhenværende formand Niels Davidsen-Nielsen mener, at omfanget af 'den engelske syge' kan betyde, at dansk om nogle år ikke længere vil være et komplet og samfundsbærende sprog.

M´et kunne også passe med Medlemmer

… og H kunne snildt passe med Hallo!

H&M sættes hermed i den sproglige gabestok for at bruge udenlandske ord for noget, der absolut og uden besvær kunne indeholde de samme danske ord.

Et godt, dansk ord for det er HØJRØVET!