Den kendte professor Cand. Last. Preben Madsen har planer om at indrette klinikker mod helse og til fordel for og fremme af de fleste laster, såkaldte usundhedsklinikker.
Han er imod den bølge af sundhedstiltag, der ses overalt.
Men der sker ikke rigtigt noget.
THY.pt har opsøgt professoren med den opsigtsvækkende holdning for at spørge, hvorfor den første usundhedsklinik endnu ikke har set dagens lys?
– Jeg er havnet i lidt af et dilemma i mine holdninger, mener professoren og løfter hovedet en anelse fra puden på sofaen.
– Hvordan det?
– Jeg er totalt imod tidens sundhedskultur. Jeg vil lave usundhedsklinikker som modstykker til den omsiggribende næsten religiøst funderede tro på sundhed som et middel til det evige liv. Jeg har et billede af mig selv, hvor jeg står på en vægt!! I guder! Nu har jeg smidt vægten ud! For der er et men – der er et men …
– Ja?
– På den ene side ønsker jeg at leve et lastefuldt liv, hvor alt drejer sig om at leve så usundt og passivt som muligt. Mens man nyder alt det forbudte: Røg, alkohol, manglende motion, ikke hensyn til klimaet, konventionelle, ikke økologiske fødevarer og hvad der ellers er på det religiøse overdrev. Samtidig på den anden side kræver min plan, nemlig at indrette en serie usundhedsklinikker, en hel del energi samt et opgør med min holdning, og det har jeg ikke, har jeg fundet ud af. Jeg gider ikke, for at sige det pænt. Derfor har du endnu ikke set en eneste usundhedsklinik.
– Det lyder kedeligt. Kan du ikke finde en gylden middelvej, hvor du på den ene side dyrker et antal laster på en rimelig og hensigtsmæssig måde – og på den anden side gør det, der opvejer disse laster? Jeg mener, hvis du laver en smule motion, vil du da også have energi og overskud til at lave en smule usundhedsklinik?
– Det er umuligt. Man kan ikke begge dele. Det, jeg kæmper mod, er den religiøse undertone: Du skal leve sundt! Jeg vil gøre op med denne nyreligøsitet. Jeg er træt af at høre om, hvor sundt vi skal leve; hvis vi ikke lever sundt, belaster vi sygehusvæsnet og koster almindelige skatteborgere en masse penge. At leve usundt er direkte umoralsk, mener mange. Men i det øjeblik jeg rejser mig fra sofaen, har jeg i en vis forstand undergravet min egen holdning, og min modstandere kan pege fingre ad mig og vræle i kor: Se ham! Han laver noget!
– Hvad med her i Thy? Tror du ikke, det vil blive svært at prædike det modsatte af ud-, af- og påholdenhed?
– Jeg har købt den skulptur, I kan se på billedet, siger han. – Den skulle stå på den grund, jeg har på min sommerhusvej i Klitmøller, P. Madsens Gang. Men skulpturen står endnu ude i mit skur – uudpakket. Jeg orker ligesom ikke at gå ud og få gjort noget ved det.
– Så, – hvad ender det her med, professor Preben Madsen?
– Man skal altid holde fast i sine holdninger. Det er det vigtigste. Dog må jeg erkende, at der kan være omstændigheder, hvor man ikke skal vedblive at være stædig og rigid, men tværtimod elastisk og bøjelig, sådan åndelig talt. Så derfor …
– Ja, derfor …?
– Det er sådan noget, jeg får meget ud af ved at ligge på sofaen og filosofere. Det giver mig ro i sjælen, selv om det er noget tvivlsomt, om vi i det hele taget har en sjæl. Forskning har heller ikke kunnet finde ud af, hvor den sidder. Jeg har en mistanke, men den vil jeg ikke sige højt.
Jeg grunder lidt over det. Udenfor står en kvinde på deres græsplæne:
– Ja, det er min kone, siger professoren stolt.
Men jeg vil tilbage til emnet:
– Så der kommer ikke usundhedsklinikker?
– Jeg har været fristet. En del bygninger i Thy ville være meget velegnede til at drive usundhedsklinikker. Jeg tænker her på at leje mig ind, når nu Behandlingshuset skal udvides. Den ville være ideel, idet der allerede er p-pladser til alle mine kommende patienter på stedet. Men, som sagt, jeg skal lige tænke mig godt om først. Der er jo også JP Jacobsen-centrets 1. sal, hvor ingen kan drive forretning. Nå, nu får jeg at vide i min øresnegl, at alt for længst er solgt og indrettet til behandlinger ud over mit resort. Ja. Sådan kan det gå, når man foretrækker sofaen.
– Held og lykke med tankerne, professor Poul Madsen!
– Preben Madsen!!
Poul Preben Madsen vinker slapt fra sin sofa med den ene hånd, mens han tømmer sit whiskyglas med den anden. Lidt efter kommer hans kone ind fra græsplænen:
– Se, skat: Jeg har taget en lagkage med til kaffen!
