Der er aldrig problemer med at betale pant, når man køber noget væske. Problemerne starter først, når man skal have penge for sin pant. Der kan for eksempel stå en kvinde med hele tre store sække med dåser og plastikflasker. Hun stopper møjsommeligt en flaske ad gangen ind i maskinen, og det bliver jul, inden hun er færdig. Somme tider kan man være heldig, når hun efter den første sæk og tre timer nådigt lader en komme ind i rækken og fodre automaten med ens fattige fire flasker. Tak, søde!

Til gengæld tror jeg, hun bliver møgsur over at møde denne plakat på den ind til pantrummet aflåste dør! Måske har hun slæbt de tre sække med møje og besvær og svedeture og banden og svovlen fra bilen, der står i den anden ende af Frederiks Torv, fordi der ikke var andre p-pladser ledige, og så møder hun dette skilt! Der bliver ikke kage til kaffen i det hjem!

Jeg bliver, for at sige det ærligt, også møgsur, for det sker af og til, at Brugsens pantautomat strejker eller går i knude som en ældre, gigtplaget patient. Hvad gør man så, når man er gående? Står der med en fyldt pose med tomme flasker: Skal man så gå ind og handle? Skal man i arrigskab tømme flaskerne inde på uddelerens kontor, hvis man ellers kunne finde det? Eller skal man vredt gå hjem igen, mens man udstøder ord, der slet ikke egner sig til et pænt Thy-magasin?

Jeg beslutter mig for pænt og ordentligt at klage til bestyrelsen. Så derfor går jeg ind i Brugsen for at nappe et telefonnummer på den.

Det skulle være let. Alle fotos af bestyrelsesmedlemmerne er sat op på skydedøren ind til grøntområdet lige nedenunder Corona-opslagene (nederst til højre på billedet), og det er er bare at gå helt hen og aflæse et telefonnummer. Skulle det være så svært?

Måske er det slet ikke sådan, det hænger sammen. Containeren må simpelt hen være fuld, så der kan ikke proppes så meget som en skatteopkrævning ned. Så - hvad gør man så? Afventer skraldebilen? Eller gå helt ud over sine egne grænser og begive sig 400 meter væk til et andet affaldsområde, hvor man kunne få plads?

Fra Affald Thy sendes der straks kyndige folk til containeren, der ikke er fuld, som vi ellers troede.

- Næh, den er bare stoppet til med alt for store papstykker, næsten papkasser, siger en af dem, der ordner det for os andre.

– Pap skal helst rives i stykker, så der bliver flade og ikke kasseformede. Så er der nemlig plads til det hele.

De river og flår i pappet:

– Der er miseren, siger han og peger ned på en stor papkasse, der har sat sig på tværs i det indre univers.

De får fat i den, river den midt over, og pludselig er der plads til alt affaldet, også de to poser, der står ved siden af.

… og tømmer dem. Sætter dem pænt på plads igen, så de kan fyldes på ny. Men hvordan afgør man, hvilke tidsintervaller der er hensigtsmæssige?