Hvad er der i vejen med ord på dansk?

Hvis du klikker oppe i menuen på “OM” og i undermenuen på “OM OS”, vil du kunne læse Ludvig Holbergs digt:

“… Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund,

Latin paa Papiret kun malte,

med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund

og Dansk med sin Tjener han talte.

Vel føres fra fremmede Lande herhid

ret meget, hvorved vi oplives,

men Latter, saa sund som ved Holbergs Vid,

kan ikke med Posten forskrives.

Han lærte de Danske, at Dansken er fød

at tale med Fædrenes Tunge,

thi hjemmebrygt var jo den herlige Mjød,
som styrkede Hjerte og Lunge. …”
–

–

–

Vi gamle, sure mænd har brug for hjemmebryg! Tal dog dansk! Selv om jeg er ældgammel, synes jeg nok, at jeg på mange måder lever mig ind i min tid og forsøger at følge med. Jeg bruger mobil og PC og ikke trådløs telefon og datamat. Jeg ser flow-TV og ikke Her-og-nu-fjernsyn. Jeg har allerede nu glemt, hvad en fax var for en tingest, ligesom ordet spritduplikator forlængst er udgået af mit sprog. Jeg husker endnu de sort-hvide billeder i datidens fjernsyn af en mand, der slæbte rundt på en kuffertstor sort tingest, som han stolt kunne ringe op fra, – en såkaldt mobil telefon.

 

Jeg synes ikke, jeg er forældet. Jeg synes derimod, at de unge og dem, der foregiver at være unge, af og til bruger engelske udtryk, der lige så godt kunne være danske. Under golfudsendelserne anvendes ofte begrebet “committed”. Det betyder flere ting. Det kan betyde begå, for eksempel en forbrydelse. Men det gør det ikke her. “Engageret” er formentlig det, han tænker på i forbindelsen med en golfrunde. At være committed vil sige, at spilleren er meget engageret i sit spil, koncentreret, stædigt fokuserende på at slå de bedste slag. Hvordan kan det være, at det engelske udtryk har sneget sig ind? Er det finere? Er det mere betydningsfuldt?

Tja.